Loading...

Foto: Istock

Stavgang

Derfor skal du dyrke stavgang

05. maj 2011 · Ingrid Kristiansen

Stavgang bliver mere og mere udbredt, og det er nok de færreste, der ikke har hørt det omtalt - men hvorfor er stavgang en god træningsform?

Stavgang eller nordic walking, som det også kaldes, er baseret på bevægelser i normal gang og klassisk cross-country skiløb. Forskellen fra almindelig gang og stavgang er, at overkroppen også bliver aktiveret ved stavgang. Det betyder, at det er en rigtig god træningsform. Stavgang er en god træningsform for dem, som vil motionere, men ikke ønsker eller kan løbe/dyrke anden sport. Og så har undersøgelser fra Norges Idrætshøjskole vist, at du øger din forbrænding med op til 67 % set i forhold til almindelig gang, hvis du bruger den rigtige stavgangsteknik.

Stavgang er i princippet en gammel idé, idet skiløbere i mange år har gået en form for stavgang uden for skisæsonen for at holde formen ved lige. Men i slutningen af 1990'erne fik nogle skifolk i Finland den idé at forfine motionsformen og gøre den tilgængelig for alle.

Blandt motionseksperter verden over er det et velkendt faktum, at langrend er en af de allermest effektive motionsformer, da langrendsløberen aktiverer stort set alle kroppens muskelgrupper!

I dag går mere end 500.000 finner regelmæssig stavgang, og i Sverige sørger ca. 200.000 stavgængere for, at denne motionsform efter bare 4 år indtager en flot 9. plads på listen over de mest populære fritidsaktiviteter.

I disse år vokser stavgang nærmest eksplosivt i mange lande og har nu også ved for alvor at vundet indpas i Danmark.

Læs mere Stavgang her

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design