Loading...

Vandring blandt mange vandvald.

Rejseberetning

Med "007" til kroatien 2019

24. september 2019 · Henning Rose

”007” tur til Kroatien.

 

Lørdag 05 OKT tog de 22 tilmeldte deltagere til Kroatien med Croatia Airlines. Vi lande ca. 1½ timer efter i hovedstaden Zagreb. I lufthavnen blev vi hentet af nogle minibusser og kørt direkte til hotellet i nationalparken Plitvice. Hotellet var et lille nyrenoveret hotel, med kun få andre gæster udover os fra 007. Vi fik værelserne hurtigt og kunne herefter nyde en kold øl på hotellets terrasse. Senere fik vi en 3 retters menu, som var vel tilberedt.

SØ 06 OKT startede vi kl. 09.30, idet der skulle hentes entrebilletter til Parken. Vi gik ad en lille sti gennem et lille skovområde for at komme til Parken. Vi gik ad hovedstien inde i parken, som mange steder var anlagt, som en sti med brædder. Der kom utroligt mange mennesker imod os, og hovedparten var japaner. Stien var meget interessant og vi så rigtig mange vandfald i mange varianter. Vi så et imponerende stort vandfald samt nogle store grotter. Vi nåede frem til Hovedindgang 1, hvor vi spiste de medbragte madpakker. På tilbagevejen gik vi på stien på det høje niveau, og vi kunne nu se vandfaldene fra oven, det var spændende. Vi nåede vores startpunkt, og herfra gik vi igen op i det høje niveau, men på dalens modsatte side. Vi gik en stor sløjfe ind i landet, for også at set dette. Vi ankom til hotellet efter en tur på 12 km, og fik en øl på terrassen. Vi havde flot vejr på hele turen.

MA 07 OKT startede vi vandringen kl. 09. Vi gik ad vores lille sti til parken og mod bådfarten ved søen. Vi fortsatte ad kyststien til enden af søen. Fin sti med mange flotte udsigter. Først da vi nærmede enden af søen kom der op og nedstigninger med mange vandfald. Vi fortsatte langs kysten på den næste sø, hvor der igen var meget varieret terræn med flotte udsigter over søerne. Søerne lå i forskellige niveauer, hvorfor der var så mange vandfald. For enden af stien var der en fantastisk udsigt, og vi beslutter at spise vores madpakke. Vi fortsatte nedad mod søen. Vi måtte ændre vores planlagte rute, idet en af broerne var under reparation, men vi fik hurtigt klaret problemet. Vi nåede tilbage til første sø, hvor en lille gruppe tager båden hjem, mens resten gik ad kyststien hjem. En flot tur på 18 km i flot vejr.

TI 08 OKT var der planlagt en bjergtur til det højeste punkt Medvedak (880 m). Vi var noget i tvivl om turen kunne gennemføres, idet hjemmesiden og parkens informatiom fortalte, at ruten var lukket. Vi undersøgte det rent fysisk og besluttede, at det godt kunne lade sig gøre. Vi fulgte ruten på GPS samt de opmærkninger der var malet på træerne. Vi passerede 2 højdepunkter inden vi nåede toppen. Hele opstigningen var en rigtig god tur med mange flotte områder at se på, og tilmed var stien rigtig god. Nedstigningen gik også fint. Hvorfor der var oplysninger om, at stien var lukket er stadig en gåde, for vi havde en helt perfekt tur. Vi gik ind i parken og tog kyststien hjem. En fin tur på 18 km.

ON 09 OKT tog vi kyststien på den ene sø og dernæst kyststien på den næste sø, hvor vi så mange nye flotte områder og vandfald. På grund af renovering af broen, måtte vi gå ad allerede kendte stier. Vi nåede bådfarten og vi tog sejlturen hjem, for også at prøve det. Vi nåede hotellet og fik en øl på 007´s regning. Flot tur på 15 km.

TO 10 OKT forlod vi hotellet i parken. Vi blev hentet af vores minibusser og kørt til hotellet i Zagreb, hvor det regnede det meste af vejen. Vi fik heldigvis vores værelser med det samme. Der blev tid til en kort tur i byen, inden vi mødtes ved hotellet til en guidet byrundtur. Guiden tog os rundt til mange interessante steder og fortalte meget. Desværre var turen planlagt for sent på dagen, så det nåede at blive mørkt på den sidste del af turen. Tilmed tog det længere tid en beregnet, så vi nåede lige akkurat at komme hjem til spisetid. En udmærket guide, men det var ofte svært at høre, hvad hun sagde, når der var støj, og vi var 22 deltagere.

FR 11 OKT havde 007 planlagt en bytur. Vi gik en 11 km lang tur i byen, hvor vi kom forbi mange grønne arealer og mange interessante bygninger. Vi gik et stykke langs floden og kom forbi botanisk have, som vi så. Vi så flere spændende bygningsværker inden vi nåede hotellet. Eftermiddagen var til fri disposition, hvor folk kunne gå på egen hånd i den gamle bydel, som var yderst interessant. Om aftenen havde vi afslutning med stempling af bøger og en god buffet, hvor 007 gav drikkevarerne.

LØ 12 OKT var hjemrejsedag. Vi skulle tidligt af sted, så vi fik en morgenmadspose med til lufthavnen. Hjemturen forløb uden problemer.

 

 

Fakta om turen:

Kroatien, og navnlig Plitvice, er absolut et besøg værd. Der er gode muligheder for ture og opleve en masse.

Varighed:        8 dage.

Arrangør:        Rejseforeningen af 2007.

Pris:                 7.100 kr./person i dobbelt værelse

Hotel:              Hotel Etno Garden, med fuld kost.

To førte turer hver dag i 6 dage, (10 og 20 km).

Ønskes nærmere oplysninger kan vi kontaktes på hhv.: rose@email.dk, hartung.thomsen@gmail.com eller lis.algran@jubii.dk.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

(+45) 43 26 23 08

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

(+45) 79 40 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design