Loading...

På vej mod toppen

Rejseberetning

Med "007" til Vesterålen

01. august 2018 · Henning Rose

Med ”007” til Vesterålen.

007 havde planlagt en tur til Lofoten, men da alt var optaget meget tidligt tog vi nabo kommunen Vesterålen. Vi var 16 deltagere, der fløj til Vesterålen med Norwegian. I Narvik blev vi hentet af en lille bus og kørte de ca. 4 timer til Vesterålen, Andenes. Vi blev indkvarteret i hytter med 2 soveværelser, stue, baderum og køkken (gode forhold). Vi måtte dog gå til hotellet for at få morgenmad og aftensmad.

Lørdag 28 JUL blev vi efter morgenmaden hentet af en stor taxi og kørt til første startsted. Vi skulle straks gå opad et meget lang stykke ad stier med skiftende underlag. Efter flere pauser kom vi op på højderyggen. Vi valgte at spise, mens der var god udsigt. Vi begyndte nedstigningen og fulgte et vandløb et langt stykke. Vi skulle have fulgt stien helt ned til en sø, men stien forsvandt, så vi fulgte en sti på et højre niveau. Herfra var det svært at komme ned, men det lykkedes at finde en nedgang der var udfordrende, men meget acceptabel. Alle kom ned, og vi gik en lang vej for at komme ud til landevejen. Kort før ringede vi til Taxi, og han kom kort efter vores ankomst. Vi kørte tilbage efter en hård tur på 13 km. Vi gik sent i seng, da vi lige skulle se midnatssolen.

Søndag 29 JUL var det turdag. 12 deltagere havde tilmeldt sig en hvalsafari. Efter en rundvisning på hvalmuseet med orientering, blev de sejlet ud på havet i en stor kutter. De var væk i over 5 timer og havde kun set en kaskelothval, dog på tæt hold. Men der blev også set 10 spækhuggere tæt ved kutteren, hvor de bl.a. fiskede. Vi andre gik en tur i byen og så forskellige seværdigheder.

Mandag 30 JUL havde vi igen bestilt en Taxi for at kører os til byen Bleik. I Bleik gik vi langs kysten for at komme op på Måtinden. Efter et stykke tid erfarede vi, at kystvejen var for vanskelig med et hold på 14 deltagere. Vi vendte om og gik mod den anden opstigning. Denne vej var også udfordrende, da den til tider var ret stejl. Vi var en gruppe på 8 der tog turen op. På toppen var der et stort fladt areal. Vi gik mod Måtinden, men da vi var halvvejs, kunne vi se, at der var yderligere 2 km toppen. Pga. af tidspresset valgte vi at gå tilbage for at begynde nedstigningen. På toppen var der en fantastisk udsigt. Vi nåede hele ned og gik til Bleik, hvor vi mødte resten af gruppen. Vi tog vores Taxi tilbage til Andenes.

Tirsdag 31 JUL fik vi mulighed for at tage på fugleudflugt. 12 kunne komme med på denne tur, og de blev sejlet ud i området ved Bleik. Med lidt lokkemad kunne de tiltrække havørnene, som herved kom tæt på. Der var også mulighed for at se søpapegøjerne fiske. De der ikke kom med gik til Space Centret, hvor der var forskellige muligheder for informationer om rumfart. Vi mødtes uden for Bleik og gik samlet hjem.

Onsdag 01 AUG havde vi igen bestilt en Taxi, og vi blev kørt et stykke uden for Bleik. Vi startede opstigningen stille og roligt. Med flere pauser undervejs nåede vi Trolltinden. Det sidste stykke inden toppen var meget stejlt, men belønningen var en god udsigt. Vi gik samme vej tilbage og blev hentet af vores Taxi.

Torsdag 02 AUG gik vi fra Andenes, gennem byen og ud til et mindre bjergparti. Opstigning foregik ad en bred grusvej helt op til et observatorium. En lang sej tur, men heldigvis var det overskyet. 9 gik samme vej hjem, mens 7 valgte at bestige endnu et højdepunkt. Første del af stigningen var over nogle stenkasser og fortsatte herefter ad en smal sti opad. Fra toppen var der en fantastisk udsigt i alle retninger. Vi fulgte en højderyg nedad. Næsten nede besteg vi et 3. højdepunkt, dog noget lavere. Vi fulgte landevejen hjem. På hotellet, hvor vi spiste, fik vi torsk som afskedsmiddag, hvortil 007 gav vinen.

Om aftenen mødtes vi alle på terrassen og hyggede med rester fra vinlagerne i midnatssolen.

Fredag 03 AUG var hjemrejsedag. Vi blev hentet af bussen og kørt til Narvik. Vi fløj igen med Norwegian via Oslo til Kastrup.

En fantastisk god tur med mange oplevelser. Der var mange gode vandreområder, men man skal være forberedt på, at det er bjergrigt og uden opmærkning.

 

Fakta om turen:

Varighed:        8 dage

Arrangør:        Rejseforeningen af 2007.

Pris:                 10.500 kr./person i dobbelt værelse

Hotel:              Hytter udlejet af Ton Hotel med fuld kost.

Alle dage førte ture inkl. transport.

Ønskes nærmere oplysninger kan vi kontaktes på hhv.: rose@email.dk. eller hartung.thomsen@gmail.com.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design