Loading...

Vandring på toppen af klitterne.

Rejseberetning

Med "007" til Nordjylland.

17. juni 2018 · Henning Rose

Med ”007” til Nordjylland og Læsø.

 

Tirsdag 5 JUN blev halvdelen af deltagerne samlet op på Værløse station. Bussen kørte herefter til Høje Taastrup, hvor de sidste deltagere kom på. Vi blev i alt 34 deltagere på turen. På vej til Hirtshals besøgte vi flere seværdigheder. Vi besøgte og så den genfundne bro ved Horsens, og kørte videre til Himmelbjerget som vi også så. På grund af Grundlovsdagen var der rigtig mange mennesker i området. Vi fortsatte til Dollerup bakker og så den fantastiske udsigt. Vi ankom sent på dagen til Motel Nordsøen. Efter indkvartering i nogle gode værelser, fik vi en god middag.

Onsdag 6 JUN kørte vi med bussen til Nørre Lyngby, vi havde 2 lokale guider med fra Fodslaw Hirtshals, som ville vise os de bedste ruter. Vi gik langs kysten ad små stier indtil vi kom til Rubjerg. Vi vandrede over den store vandreklit, og op til Rubjerg Knude fyr, som flere var oppe i. Det var tungt at gå i så meget sand, og flere gik derfor uden fodtøj. Vi så Rubjerg gamle kirkegård, som har flere meget interessante historier. Vi fortsatte langs klitterne ad små stier og kom endelig til en P-plads, hvor bussen holdt og ventede på os, med kolde øller. Flere deltagere stod af efter 5 og 10 km, de blev kørt til motellet eller fik en bytur i Lønstrup. En samlet tur på 23 km

Torsdag 7 JUN blev vi kørt til Råbjerg mile. Vi gik alle op på milen, som var noget af en ørkenvandring i varmt vejr og høj sol. Vores turledere tog os med ned langs milens ene arm. Her var der små søer og frodigt og kun få meter derfra sand. Inden vi gik hjem ad den anden arm skulle vi over en høj klit. Flere havde svært ved at komme op i det løse sand, og det var ikke bedre, da vi skulle ned igen ad en stejl sti. Der var mange måder at komme ned på. På vej tilbage, tog den ene turleder turen ind over en klitrække, som for flere var lidt anstrengende, men spændende. Vi blev samlet i bussen og kørt til Skiveren. Herfra gik vi en 6 km tur i en plantagen og ud til stranden, desværre var der kun få der badede. Om aftenen var vi inviteret til kaffe hos formanden for Fodslaw.

Fredag 8 JUN kl. 06.45 kørte bussen os til Frederikshavn for at tage færgen til Læsø. Om bord fik vi morgenmad. Efter 90 min sejlads kom vi til Læsø, og vi kørte til byen Byrum. Vi så kirken og var oppe i et udsigtstårn inden vi fortsatte til saltsyderierne. Her havde vi arrangeret en tur med Rønnerbussen, som tog os ud over Rønnerne. En utrolig interessant tur, med en god guide. Flere nåede at spise myrer fra en tue. Efterfølgende så vi saltsyderierne med en underholdende guide. Vi kørte gennem Læsø og så naturområder, tanghuse og kunne til sidst bade. På vej hjem spiste vi på færgen. En god og lang dag.

Lørdag 9 JUN blev vi kørt til Højen fyr, hvorfra vi gik lidt langs stranden og herefter ind i landet ad Nordsøstien, som viste sig at være ret fugtig. Som en udtrykte det, at der var mere Nordsø end sti, der hvor vi gik. Efter 5 km mødte vi bussen, men alle ønskede at gå videre, men vi tog ad stranden helt ud til grenen, hvor folk skulle ud at soppe. På P-pladsen holdt bussen, som kørte os til den tilsandede kirke. Vi spiste vores madpakker og drak en kold øl inden vi så kirken. Kun en mindre gruppe ønskede at gå turen langs stranden og ud til Hulsig en tur på 10 km. De øvrige fik ca. 1,5 time i Skagen by. Kl. 19 samledes vi for at spise festmiddagen. Der var dækket festligt op og maden var ekstra god, og dertil havde vi købt vine. Der blev festet og sunget til langt ud på aftenen.

Søndag 10 JUN var hjemrejsedag. Vi kørte mod Lindehøje der ligger nord for Aalborg, som er udgravninger fra vikingetiden. Vi fortsatte til Rebil bakker og Rold skov. Vi havde mulighed for at bese området. Vi kørte herefter til Ejer Bavnehøj, hvor vi spiste frokost. Herfra gik turen direkte mod Høje Taastrup og Værløse.

En helt fantastisk Danmarkstur med rigtig mange gode oplevelser.

 

Fakta om turen:

Varighed:        6 dage

Arrangør:        Rejseforeningen af 2007.

Rejseselskab:  EGON´s busrejser

Pris:                 5.900 kr./person i dobbelt værelse

Hotel:              Motel Nordsøen med fuld kost.

Alle dage førte ture, og alt inkl. under turen til Læsø.

Ønskes nærmere oplysninger kan vi kontaktes på hhv.: rose@email.dk. eller hartung.thomsen@gmail.com.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design