Loading...

Udsigt fra højderyggen

Rejseberetning

Vandretur på Tenerife marts 2016

26. marts 2016 · Henning Rose

Tenerife er et godt sted for vandringer - også selvom der er noget ujævne stier og mange sten. Det er dog muligt at vælge de lette eller tage de svære og udfordrende stier. Klimaet er ideelt for vandringer - ikke for varmt og ikke for koldt. Læs rejseberetning fra 125 vandreres tur til Tenerife tidligere i foråret.

Søndag 28 FEB tog de fire turledere til feriebyen Las Galletas (Ten Bel) på Tenerife for at tilrettelægge de tre daglige vandreture. Terrænet var meget varieret. Der var mange stenede stier små og store bjerge, og en motorvej der skulle tages hensyn til. Vi fik planlagt fire ture til hver af de fem vandredage.

Søndag 06 MAR kom de 125 deltagere. Deltagerne fra Sjælland og Jylland kom samtidig. Efter indkvartering og spisning blev der afholdt briefing, hvor deltagerne fik de sidste informationer og fik udleveret forskellige effekter.

Mandag 07 MAR startede dagen med morgengymnastik, hvor flere deltog. Første vandredag startede kl. 09. Deltagerne valgte det hold, de ønskede at gå på. Der var valg mellem en 10, 20, 20+ eller en 30 km tur. Fra hotellet fulgte vi den smalle stenede sti langs kysten ud til en lille by, hvor der var en cafe. Vi gik ind i landet og fulgte stierne ind over lavamarkerne. 20+ og 30 km holdet gik over et lille bjerg. Vejret var godt, og vi nåede alle lige netop hjem til frokost. Senere var der udstræk.

Tirsdag 08 MAR startede vi også fra hotellet, men gik ind i landet. 10 km holdet gik næste op til motorvejen og tilbage over lavamarkerne. De øvrige hold gik under motorvejen og ned i et kort flodleje, som var interessant at gå i. Herefter var der et mindre bjerg, vi skulle over, hvorfra der var en flot udsigt over området. En god tur i godt vandrevejr. Dagen sluttede med udstræk og briefing.

Onsdag 09 MAR blev vi hentet af to busser og kørt ud til byen Adje. Herfra gik vi mod kysten ad stier og asfaltvej. Vi gik igen ind i landet, hvor der var en lang stigning, for senere at gå over et bjerg. Efter yderligere et par stigninger nåede vi frem til byen Arona, hvor vi blev afhentet af busserne. Flot tur, og igen med godt vandrevejr.

Torsdag 10 MAR var der fridag. En stor del af selskabet havde valgt, at tage en ø-rundtur med kørsel over Thide, der var arrangeret af Bravo Tours. Der var stop på et par gode steder, men især stoppet på vulkanen Thide i 2.500 m højde, var nok det bedste, idet der var nogle fantastiske landskaber at se på.

Fredag 11 MAR blev vi igen afhentet af busser og kørt til byen Santiago del Thide. Holdene blev sat, og det var kun 10 km holdet, der havde sin egen rute, de øvrige hold havde stort set samme rute. Fra byen gik det jævnt nedad af en noget snoet og stenet sti. Vi nåede en lille by, hvor vi holdt rast. Herfra gik det kun opad, idet vi skulle over en stejl bjergkam. Alle kom op, men det fortsatte stadig opad. Vi kom til en lille landsby, hvor vi holdt frokost på kirkepladsen. Det fortsatte stadig opad, og til slut skulle vi op ad en stejl sti og op på en bjergkam. En god oplevelse ad en siksak sti med Thide i baggrunden. Vi fortsatte langs bjergkammen, hvor der var en flot udsigt. Nedturen var ganske god, og vi nåede den næste by. Herfra var der nogle få der gik direkte til opsamlingsstedet, hvorimod resten tog en sløjfe ind over lavamarkerne og interessante områder. Alle ruter mødtes i Santiago del Thide, og vi blev kørt tilbage til hotellet.

Lørdag 12 MAR startede med gymnastik, hvorefter vi gik langs kysten. Stierne var bedre til denne side, men der var lige et lille bjerg vi skulle passere. Siden var lidt stejl, så man skulle op på tåspidserne for at komme op. Resten af turen forløb fint på de stenede stier, og vi kom hjem til frokost. Hen på eftermiddagen var der udstræk og udlevering af diplom/stempling. Sluttelig var der afslutning, hvor der blev uddelt erindringer til de, der havde været med hhv. 5, 10 og 15 gange.

Søndag 13 MAR var hjemrejsedag for alle, dog havde omkring 30 personer tilkøbt en ekstra uge. Hjemturen forløb uden problemer.

Tenerife er et godt sted for vandringer. Men der er noget ujævne stier og mange sten. Det er muligt at vælge de lette eller tage de svære og udfordrerne stier. Klimaet er ideelt for vandringer, ikke for varmt og ikke for koldt. Hotellet var ok, men noget nedslidt

Fakta om turen:

Varighed:        1 uge

Arrangør:        MotionDanmark.

Rejseselskab:  Bravo Tours.

Pris:                 6.695 kr./person i dobbelt værelse

Tilkøb af ekstra ferieuge  1.700 kr.

Hotel:              Alborada i Ten Bel, med all inklusive.

Fire førte turer hver dag, 10, 20, 20+ og 30 km.

Morgen- og eftermiddagsudstræk hver dag.

Ønskes nærmere oplysninger kan vi kontaktes på hhv.: rose@email.dk. eller vindum@hotmail.dk

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design