Loading...

Stierne var ikke lige lette.

Rejseberetning

007 tur til Trollhättan 2015

14. juni 2015 · Henning Rose

Trollhättan med 007.

 

Tirsdag 2 JUN tog 007 på bustur til Trollhättan med 36 deltagere. Turen startede kl. 08 fra Høje Taastrup station, hvor halvdelen af deltagerne stod på. Der var opsamling på Værløse station, hvor de resterende stod på. Vi tog over Helsingør til Helsingborg. Vi holdt en pause ved ”Laxbutiken” et stykke før Göteborg. Her kunne der købes frokost eller spise den medbragte madpakke. Vi ankom til Scandic hotellet ca. kl. 15.30, men desværre var ikke alle værelser klar på dette tidspunkt. Lidt over kl. 16 gik vi en tur langs sluserne. Det havde regnet på hele turen, men da vi gik, var det tørvejr. Vi så sluserne fra fjeldsiden. Da vi kom til kraftværkerne begyndte det at regne kraftigt igen, så der var en del der blev våde.

Onsdag 3 JUN Var vejret fint med sol. Vi gik til sluserne og fortsatte langs Göta elven ad en lille sti. Stien var meget spændende, da den ofte gik op og ad fjeldsiden. Men det tog lang tid at gå det første stykke, så vi nåede ikke hele den planlagte tur, idet vi skulle hjem for at foretage en sejltur på Göta Älv. KL. 14 sejlede vi med et veteranskib på Göta elven. Det blæste en del, men der var lidt sol, så det var rimeligt behageligt. Der var flotte udsigter. Vi nåede slusen, som vi sejler ind i og blev hævet 5 m op til kanalen. Det var en mærkelig fornemmelse. Båden blev vendt og vi tog turen ned igen. Turen tog 2 timer, og var en god oplevelse.

Torsdag 4 JUN kørte vi til skærgårdsøen Tjörn. Vi når startstedet, og vi gik i 2 hold langs skærgården. Det første stykke var snoet og med meget blød overflade. Vi nåede en mere fast sti, som vi fulgte over 2 mindre øer. Ved enden var der et lille hus. Vi var nogle stykker der gik op på toppen af klippen. Herfra var der en fantastisk udsigt over skærgården. Vi fulgte herefter stien langs kysten til en p-plads, hvor bussen holdet. Vi kørte herefter til kirken ved Röra på øen Orust. Herfra gik vi, med en pause halvvejs, til tæt ved Morlanda kirke, hvor vi blev hentet af bussen. To flotte ture med en samlet længde på 14 km i flot vejr.

Fredag 5 JUN kørte vi til Vänderborg, hvor vi mødte to personer fra den lokale vandreklub. Vi gik en opmærket tur, som klubben havde lavet. En flot tur på 12 km. Vi kørte tilbage til vores hotel, hvor vi fik tidlig middag, idet vi skulle på elgsafari kl. 20. Vi mødte vores guide på naturskolen i Hunneberg. Vi fik en rundvisning på deres museum, med mange fortællinger, som var yderst interessante. Vi sluttede i deres telt, hvor vi fik en sandwich med elgkød og tyttebærsaft.  Herfra kørte vi i bussen til et område, hvor elgene holdt til. Vi kørte vejen frem og tilbage et par gange uden held, men på vej tilbage lykkedes det at se en elgko i den lidt dunkle skov, og turen var reddet. Vi kom sent hjem den dag.

Lørdag 6 JUN kørte vi til et naturreservat Halleberg. Vi fandt vores startsted og alle på nær 5 gik med på turen. Stien blev hurtig smal og gik svagt opad, men meget flot og spændende. Den sidste del af opstigningen var lidt stejl med mange sten. Vi tog turen ud til ”prædikestolen” (som er et udsigtspunkt), ad en lille sti. Denne sti var utrolig flot. Vi nåede udsigtspunktet, men desværre fik vi lige en lille byge. Vi gik samme vej tilbage, idet chaufføren ringede og fortalt, at bussen ikke kunne komme under en bro. Vi skulle derfor ned af det stejle stykke sti og med lidt mudder og vand, var det ikke en god cocktail. Der var også et par stykker der faldt, men heldigvis ikke alvorligt. Vi nåede frem til bussen, som havde vores madpakker, og som vi spiste på stranden ved Väneren. Vi skulle oprindeligt have gået endnu en tur, men da vi opdagede, at sluserne i Trollhättan blev åbnet kl. 15, valgte vi at køre hjem for at se det. Vi ankom i god tid, og der var allerede mange mennesker. 10 min før tid åbnede de sluserne, og det var et fantastisk syn at se vandet komme væltende ned ad flodlejet, endda fra to sider, det var en oplevelse. De havde åbnet for tidligt, så de gentog showet kl. 15, meget fint. Om aftenen holdt vi vores festmiddag. Deltagerne blev placeret ved bordet ved bordkort. Der blev spist, drukket og sunget hele aftenen.

Søndag 7 JUN var afrejsedag. Vi kørte mod Helsingborg kl. 09, og med en kort pause ca. halvvejs ankom vi til færgen kl. 14. De første blev således sat af i Værløse kl. 15.30, og bussen fortsatte til Høje Taastrup.

En fantastisk tur med mange oplevelse, og ad stier med mange udfordringer. Kan stærkt anbefales til andre foreninger.

 

Fakta om turen:

 

Varighed:        6 dage

Arrangør:        Rejseforeningen af 2007.

Rejseselskab:  EGONs busser.

Pris:                 6.000 kr./person i dobbelt værelse

Hotel:              Scandic Swania, med fuld kost.

En til to førte turer hver dag.

Ønskes nærmere oplysninger kan vi kontaktes på: rose@email.dk.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design