Loading...

Det var besværligt at gå i højmosen.

REJSEBERETNINGER

Irland 2013

29. juli 2013 · Henning Rose

007” tur til Irland, Castlebar/Dublin.

 

De 14 tilmeldte deltagere mødtes i Kastrup, og fløj med Aer Lingus til Dublin. Vi tog aftenflyet og en overnatning på et lille hotel ved lufthavnen.

Onsdag 03 JUL blev vi hentet af en lejet bus, som skulle kører os tværs over Irland. Godt halvvejs, havde vi arrangeret en rundvisning på et whiskydestilleri, Kilbeggan. Vi fik en interessant rundvisning med mulighed for 3 smagsprøver. Efterfølgende spiste vi frokost på stedet. Vi fortsatte til Castlebar, hvor vi blev indkvarteret på et lille hotel. Vi gik til startstedet for at få startkortene til den internationale 4 dagsmarch.

Torsdag 04 JUL gik vi til startstedet. Vi valgte alle at gå rambleturen, dvs. turen over landet. De første 10 km blev der holdt et godt tempo, og terrænet var mest asfalt. Ved denne pause var der mulighed for at gå samme vej tilbage, som kun få valgte. De øvrige kom nu på en hård prøve. Terrænet ændrede sig nu til sump, grøfter og åer. Vi skulle ned ad en bakke og herefter op ad en stor bakke i samme terræn. Mange kom i vand til knæene og endnu flere fik våde fødder. På bakketoppen var der igen asfaltvej, og efter bakken en rasteplads. Resten af turen var human, og vi kom alle i mål efter en tur på 26 km. Vi måtte fejre hjemkomsten med en stor Guinness, inden vi gik de 2 km til hotellet. Vi er nogle stykker der tog til byen om aftenen for at se optræden med riverdance og irsk musik.

Fredag 05 JUL gik vi alle til startstedet, og vi valgte alle at tage en 20 km tur på landevejen. Vi fik en fin og meget afvekslende tur i området.

Lørdag 06 JUL gik vi igen til startstedet, men her valget 5 at gå ramble og resten på landevej. Landevejsturen gik fint og igen med fint terræn. Ramble folkene blev kørt i bus ud til et andet område. Turen bød igen på vanskeligt terræn og sumpede områder, så det blev igen en hård tur, men yderst spændende. Vi mødes alle ved målet og fik vores velfortjente øl.

Søndag 07 JUL gik vi til startstedet, og igen valget de samme 5 at gå ramble, og resten 20 km på landevej. Landevejsturen var meget afvekslende og let kuperet. Rambleturen derimod bød igen på strabadser. Fint terræn i starten, men så kom der sump, grøfter, åer og tørv. Mange fik igen våde fødder og mange måtte i vand til knæene. Det var fugtigt varmt, så der blev svedt en del. En yderst hård, flot og spændende tur. Efter aftensmaden gik vi til byen for at deltage i afskedsfesten. Her blev der danset til langt ud på aftenen.

Mandag 08 JUL blev vi hentes af en bus og kørt til et uldspinderi, som vi så. Herefter til en pub midt på øen, hvor vi spiser frokost. Vi fortsatte til vores hotel i Dublin. Efter indkvartering gik vi samlet de ca. 1,5 km til Guinness bryggerierne, som vi så.

Tirsdag 09 JUL gik vi en planlagt bytur i Dublin, hvor vi så mange seværdigheder. Vi slutter ved en station, hvorfra vi tog toget til halvøen Howt. Her gik vi en flot tur på skrænten langs kysten. Om aftenen spiste vi på et hotel, hvor der var irsk musik og optræden med riverdance.

Onsdag 10 JUL blev vi hentet af en bus og kørt til Glendalough. Dette område er et eftertragtet område for vandringer. Vi tog en af de lange ture, som gik op i højden og rundt om en sø. En helt fantastisk turoplevelse.

Torsdag 11 JUL gik vi på egen hånd rundt i Dublin. Flere så de to katedraler, Temple Bar området og floden. Vi mødtes over middag og tog til lufthavnen, og fløj til Kastrup.

 

Vi havde på denne tur kombineret turen med en IML march i Castlebar, og efterfølgende egne ture i Dublin området. Vi fik på denne måde set område, vi ikke selv havde tænke på at se. En spændende og meget afvekslende tur. Områderne kan anbefales til andre.

 

Data om turen:

Flybilletter Aer Lingus:                            1.450 kr.

Overnatning på 3 hoteller

Fuld kost + drikkevare, 

tilmelding til Marchen,

Bustransport og tog                                  5.500 kr.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design