Loading...

REJSEBERETNINGER

Fuerterventura 2011

01. april 2011 · Henning Rose

3 JAN tog de fire turledere af sted til Fuerteventure for at planlægge vandreruterne. Ved ankomsten var det rigtig godt og varmt vejr, og det så lovende ud, men under buskørelsen til hotellet, hvor vi kørte gennem terrænet, fik man hurtigt tanken, "Kan man lave vandreture her?". Terrænet var uden vegetation, stenet og noget barsk.

Vi blev indkvarteret på et fantastisk hotel med "All Inclusive". For at sondere terrænet gik vi en tur langs den pragtfulde strand til byen og tilbage langs landevejen.

De følgende dage gik vi, efter en lille planlægning, de mange ture som skulle fastlægges. Turene kom op at stå en efter en. En dag havde vi forregnet os, idet turen kom op på 46 km, og vi måtte gå de sidste fire km i mørke til hotellet. Vi blev enige om, at den nok måtte kortes af.

Vejret var godt hele ugen, dog kom der lidt lave skyer, dagene før deltagerne skulle komme, over den højderyg som nogle at ruterne passerede. Det klarede heldigvis op.

Den følgende mandag ankom de ca. 85 forventningsfulde deltagere til hotellet. Om eftermiddagen blev der holdt en velkomstbriefing og uddeling af div. materiel.

1. dag gik vi, efter opdeling af hold på hhv. 10, 20, 20+ og 30 km, langs stranden til byen, og til havnen. Vi gik, efter fleres mening, en udfordrende tur gennem en slugt, og op på en bjergside. Vi fik en god udsigt fra bjergsiden. Vi passerede en mindre by, inden vi gik gennem den store by til hotellet. En tur på 21 km.

2. dag gik vi, efter fleres mening, en meget hård tur. Vi startede med lidt strand ind til byen, men så gik det herefter op og op de næste 7 km. Fra højde 0 til 813 m, i sol og uden skygge. Kun få nåede ikke at komme helt op, og nyde den fantastiske udsigt over øens modsatte side. På hjemturen krydsede vi over et lidt stenet terræn, for at komme over til en anden bjergkam. På et af holdene var en deltager så uheldig at falde og brække hånden. Da nedturen, på de stejle steder var med løs grus, var der også flere der måtte køre på "røv og albuer" ned, så det gav lidt hudafskrabninger. En oplevelsesrig tur på 20 km.

3. dag var der kun to ruter 12 og 24 km. Vi blev kørt et godt stykke væk fra hotellet, og sat af hhv. 10 og 20 km fra en lille kystby. De der deltog på 24 km gik en lang tur op ad bakke til nogle udsigtspunkter og ned til byen, hvorfra 10 km ruten startede fra. En stille og rolig tur. De sidste 12 km var mere spændende. Vi gik ad et flodleje med flot vegetation, og kort efter over gennem en slugt med meget flotte bjergformationer og smalle stier. Vi tog herfra lidt landevej, og igen et flodleje til vi nåede kystbyen. I byen var der et udsigtspunkt, med udsigt over den meget specielle kyst med store brændinger på bølgerne. Vi blev hentet af en bus og kørt til hotellet.

4. dag var fridag. Mange valgte at tage en ørundtur med bus, mens andre gik på opdagelse på egen hånd.

5. dag var der udlagt en 10, 20, 30 og 44 km rute. Hele 10 personer melder sig til den lange rute, og de starter kl. 08.30. de øvrige ruter gik kl. 09. Hovedparten tog 10 og 20 km og de fik nogle gode ture. 44 km holdet var hjemme kl. 18.15, godt gået.

6. dag var noget anderledes. Vi gik lidt bytur og herefter langs stranden i modsat retning. Vi blev dog overrasket, idet der var pålandsvind, så vi knne ikke gå på stranden, men skulle over en bakke for at komme til vores samlingspunkt. Efter en pause fortsatte vi over ørkenen, som var meget interessant, til en lille by ved kysten. Vi gik igen langs noget kyst, landevej indtil en lille rast på en tankstation. Vi tog landevejen hjemad og sluttede med lidt kyst inden hotellet. En god 20 km tur.

Alle dage blev indledt med morgengymnastik og afsluttet med udstrækning. Det var dejligt at se, at ca. 1/3 af deltagerne deltog i disse programmer. Sidste dag var der afskedsceremoni. Uffe udleverede diplomer og årserindringer, og der blev stemplet bøger. Efter spisningen blev der hygget i samlingslokalet.

7. dag var hjemrejsedag, og der blev pakket og kufferterne blev vejet. Vi har kun hørt at alle kom godt hjem efter denne oplevelsestur.

Desværre måtte vi efterlade ca. 15 deltagere, der efter eget ønske, ville nydeendnu en uge i den brændende sol.

Fakta om turen:

Varighed:        1 uge

Arrangør:        MotionDanmark.

Rejseselskab:  Bravo Tours.

Pris:                 6.250 kr./person i dobbelt værelse

Tilkøb af ekstra ferieuge 2.300 kr.

Hotel:              Club Magic Life, med all inklusive.

Fire førte turer hver dag.

Morgen- og eftermiddagsudstræk hver dag.

Ønskes nærmere oplysninger kan vi kontaktes på hhv.: rose@email.dk. eller vindum@hotmail.dk

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design