Loading...

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev - november 2013

05. november 2013 · Rasmus Møldrup Lorentzen

Kære Forening,

Siden sidste nyhedsbrev er der igen sket en del. MotionDANMARK afholdte i SEP den 3. mini Vandreuge, som gik til Ameria i Spanien. 46 deltog på denne tur, og de fik alle en god uge med ture i afvekslende terræn, og vi var tilmed begunstiget af for godt vejr, idet det var stille og med en temperatur på over 30 ºC. Alt i alt en rigtig god Vandreuge.

Vandreugen nr. 27 går næste år til Tyrkiet, og næste mini Vandreuge går til Island. Har I ikke fået brochurer, så kan brochuren ses på hjemmesiden; motiondanmark.dk

Andre klubber er også i færd med at planlægge rejser, så følg med på hjemmesiden for at se alle de rejser der bliver tilbudt.

Der har nu været afholdt Årsmøde i DAF. Mødet foregik under rolige former, og der var ikke de store debatter. Det væsentlige for vandreklubberne var, at kontingentet forbliver uændret i 2014.

MotionDANMARK arbejder på afholdelse af et seminar/konference, som skal afholdes 2 FEB 2014. Så afsæt allerede denne dag til at få ny inspiration. Udførligt program følger snarest.

Der er stadig mange der ikke ved at der findes en hjemmeside for MotionDANMARK, så kære forening prøv at informer jeres medlemmer om, at der er hjemmesider der rummer mange nyttige oplysninger. Med denne baggrund, har vi lavet en lille folder, som I kan uddele til jeres medlemmer og ved jeres arrangementer. Folderen vil blive tilsendt.

Det er også tid til bestilling af Vandrekalenderen for 2014. se vedhæftede bestillingsliste. DMF har desværre ikke leveret oplysningslisterne til gennemlæsning. Jeg håber derfor ikke der er for mange fejl i kalenderen. Finder I fejl i kalenderen, skal I straks sende en fejlmelding til mig på: rose@email.dk. Jeg vil da få rettet fejlene i den elektroniske kalender.

Når du skal have fat i MotionDANMARK

For at give klubberne en hurtig og effektiv service, skal I, når I skal have kontakt til forbundet, fremover bruge følgende kontaktoplysninger:

Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
Sektion E, 2. sal
DK-2605 Brøndby
daf@dansk-atletik.dk
Kontoret: 43 26 23 20

Barselsvikar for Maria:
Kirse Ellegaard:  kirse@dansk-atletik.dk

 

Med venlig hilsen

Motionsudvalget/MotionDANMARK

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design