Loading...

FODSPORET

Cirkeltræning

03. april 2014 · Susanne Findsen og Susanne Grøn

CIRKELTRÆNING - SKOVTRÆNING. Nu er det forår og tid at vække kroppen af sit vinterhi, ændre på træningsformen og bruge musklerne på en ny måde. Susanne Findsen og Susanne Frandsen abefaler CIRKELTRÆNING, som er en træningsform, hvor forskellige muskelgrupper og kropsdele belastes i en given rækkefølge.

Cirkeltræning er godt som konditions-/kredsløbstræning, og meget velegnet som styrkeudholdenhedstræning. Cirkeltræning kan opbygges som kontinuerligt arbejde uden pauser, eller som intervalarbejde med pause mellem hver øvelse.

Cirkel

Det er altså kombinationen af øvelser (kondition eller styrke eller balance) og varigheden/ pause-længden, som afgør, hvilket udbytte du får!

Forslag til kombinationer:
- Vælg 5-6 øvelser, som hver udføres i 30 sek. Pausen er kun den tid, det tager at skifte fra en øvelse til den næste. Cirklen gentages 2-3 gange.

- Vælg 10 øvelser og udfør hver øvelse i 45 sekunder med 15 sek. pause. Cirklen gentages to gange med 2 minutters pause mellem hver cirkel.

- Lad cirkeltræningen være en del af løbe- eller gåturen. Træningen bliver så et skift mellem løb/gå og øvelses-stationer med f.eks. 3 øvelser; disse gentages 2-3 gange, hvorefter man løber/går videre til næste øvelsesstation osv.

Se disse to videoer for inspiration:

Skovtræning 1

Skovtræning 2 

Med cirkeltræning er det kun fantasien og omgivelserne, der sætter begrænsninger. Og der er rig mulighed for at få trænet hele kroppen igennem.

God fornøjelse! 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design