Loading...

FODSPORET

I Kierkegaards spor

12. juni 2013 · Susanne Findsen og Susanne Grøn

"Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom ; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa Tung, at man jo ikke kan gaae fra den." - Søren Kierkegaard i et brev til hans svagelige svigerinde.

Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag d. 5.maj, og hans glæde ved at gå, har inspireret til mange arrangementer i hele vort ganske land. Kolding-bibliotekerne har for eksempel afholdt en række "Filosofi-Walks". Her introduceres et aktuelt dilemma, hvorefter det diskuteres på den efterfølgende gåtur. Og i Frederiksværk kan man i en nyudgivet bog af Janus Hoffmann - "Industriskoven" - læse om Frederiksværks gamle industriskove. Disse blev anlagt for 250 år siden, og netop i disse skove færdedes Søren Kierkegaard, og der blev det til ture op langs Arresø Kanal til Arresødal og videre til Arresø. Det er et utrolig smukt og kuperet område, der er et besøg værd.

Kirke 1

Masser af muligheder
Der er stadig masser af muligheder for at kombinere gangtræningen med en kulturel, filosofisk eller historisk oplevelse. Mange turistbureauer rundt om i DK har kort over ruter, hvor man bliver ført forbi spændende kulturelle eller historiske steder. Ofte behøver man ikke melde sig på arrangerede ture, men kan hente kortet selv eller downloade det.

Søren Kierkegaard Kredsen i Gilleleje har på dette LINK lagt ture ud. På et andet LINK kan Lodsstien rundt om Randers Fjord downloades. Her er der beskrivelser og historier om de seværdigheder, man passerer undervejs på ruten.

Silkeborg har et  LINK til et særligt Google-kort, hvor ruten er optegnet. Seværdighederne undervejs er markeret og beskrevet: Visit Copenhagen har på deres hjemmeside masser af forslag til ruter, hvor man ud over at gå i "Kierkegaards fodspor", også kan betræde H.C. Andersens foretrukne ruter, eller tjekke Oplysningstidens Københavns mere skumle skyggesider, og hvor filmen "En kongelig affære" blev udspillet.

Kirke 2

Hent inspiration
Et andet godt sted at hente inspiration til sin vandretur/gangtræning er ved indgangen til alle statsskove. Her er der ophængt små røde kasser, som indeholder kort over den pågældende skov. Disse små foldere fortæller f.eks. om områdets historie, specielle geologi, jættehøje og meget andet. En rigtig god måde at blive mere bevidst og klogere på det område, man går i.

Så i den kære Søren Kierkegaards ånd kan vi kun opfordre til at:

-GÅ for helbredets skyld.
-GÅ for at klare tankerne og gennemtænke problemer i fred.
-GÅ for at samtale og få styr på "verdenssituationen".
-GÅ ud og kig på nærområdet. Se bylivet, nye forretninger og restaurering af huse i bydelen. Se naturens skiften i forhold til årstiden og meget andet.

God tur!

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design