Loading...

SOUL TRAIL Gadevang

Velkommen til Soul Trail i Gadevang Idrætsforening. Vi er en lille forening placeret lige i kanten af Gribskov, et perfekt udgangspunkt for løbe ture i skoven. Området omkring Gadevang er meget kuperet med flere moser og vådområder. Det er derfor yderst velegnet til udfordrende løberuter ganske tæt på byen. Få meter fra skovgrænsen ligger Røde Dam. En dam, der under Christian d. 4 blev anvendt til at opdrætte Karper. Et par hundrede meter længere inde i skoven har vi Fruebjerg, hvorfra man på en klar dag kan se Arresø og skorstenene på stålvalseværket i Frederiksværk GIF Løb har til dette Soul Trail arrangeret en middelsvær rute på 3,2 km. Der er passager af forskellig sværhedsgrad, både for begyndere og mere erfarne trailløbere. Løbet starter og slutter på en bred sti og drejer kort efter ind på et kuperet single track og skifter herefter mellem brede stier og smalle single tracks med sten, rødder mudder og bakker. Vi skal forbi Røde Dam på en lille bakke med udsigt over søen, vi skal op over Fruebjerg med fin udsigt mod vest, ned igen på anden side og helt ned i bunden henover mosen ved bunden af Fruebjerg. Parkering foregår ved Gadevang Idrætsforenings Klubhus og på parkeringspladsen ved Gadevang Forsamlingshus. Adressen er Gadevangsvej 145, 3400 Hillerød. I klubhuset er der mulighed for omklædning og bad. Der er 3 separate omklædningsrum, hvor et omklædningsrum bliver reserveret til kvinder. Det er ikke muligt at aflåse omklædningen, hvorfor det er på eget ansvar at opbevare værdi genstande. Start og mål ligger ca. 700 meter fra P-pladsen og klubhuset. Turen foregår langs en let trafikkeret vej med afmærkning. Efter løbet vil det være muligt at købe vand, sodavand, øl eller kaffe og te i klubhuset. Vel mødt i Gadevang Idrætsforening! • Mulighed for at løbe enkelte SOUL TRAIL for dem der har lyst til det. • Mulighed for at løbe SOUL TRAIL cup, hvilket kræver deltagelse i minimum 3 løb samt finalen 16. marts 2019 i Ålsgårde. • Som noget helt nyt har vi SOUL TRAIL for børn og unge på 3 og 6 km!

Dato

2. februar 2019

Navn

SOUL TRAIL Gadevang

Sted

Hillerød

Distance

3, 6, 9 og 12 km.

Type

Trailløb

Terræn

Let kuperet

Underlag

Grus, Skovstier, Græs

Tilmeldingsfrist

2. februar 2019

Tilmelding på dagen

Muligt

Arrangør

DGI Nordsjælland

certificering

Certificeret fun run Certificeret fun run

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design