Loading...

SKADER

Hvorfor løbeskader?

11. september 2013 · Morten Albjerg Nielsen

Risikoen for løbeskader kan mange gange minimeres, hvis du planlægger og udfører din træning med tålmodig og sund fornuft.

Kroppen er en fantastisk mekanisme, som, hvis den udsættes for de rette påvirkninger og den rette mængde hvile, kan yde de mest fantastiske præstationer. Men vælger vi at belaste mere og hvile mindre, end kroppen kan absorbere, og overhører advarselstegnene (typisk i form af smerter), vil muskler, led eller knogler bliver overbelastet. Reaktionen fra kroppen vil typisk være ømhed og smerter i tiltagende grad, og til sidst nås et niveau, hvor løbetræningen ikke længere kan gennemføres, og man vil herefter definere sin situation som "skadet".

Mange skader opstår, når vores daglige træningsmiljø skifter tilstand. Om få uger stilles ugerne om til vintertid, og for de fleste løbere vil det ikke længere være muligt at løbe på blødt underlag i for eksempel skoven efter kl. 17. Hvis du ikke har mulighed for at træne i dagslys, vil du derfor typisk være nødsaget til at træne på asfalt eller fortov, som er betydeligt hårdere underlag end skovstien

. Jo blødere underlaget er, jo mere vil det absorbere stødet i landingen, og jo lavere vil belastningen være for benene. 

Langt de fleste løbeskader opleves i fod, underben og knæ. Det er netop disse steder, hvor stødabsorberingen og korrektionen i forhold til underlag og ujævnheder først finder sted.

Underbens-regionen er kendetegnet ved at have relativt små muskler og rigtig Hvorfor Skadermeget senevæv. Senerne virker som en slags hæftesystem, så sidder fast på knoglerne. Senerne er stærke, men ikke elastiske, hvilket gør dem musklerne i stand til for eksempel at overføre kraften fra baglårsmusklerne til skinnebensknoglen, således at knæet bøjes. Til gengæld er senerne meget længere end musklerne om at restituere sig og genopbygges efter en hård belastning, og samtidig har de langtfra lige så mange smertenerver i sig, hvorfor de først reagerer på overbelastning, når skaden er i kraftig forværring. Smerter er i det hele taget en vanskelig aflæst indikator for din skades tilstand.

Hold øje med din smerte på 3 tidspunkter:
1.) Under træning: Oftest vil smerten i forbindelse med en mindre alvorlig skade kunne løbes væk under 10-15 min. forsigti
g opvarmning. Herefter vil træningen kunne gennemføres helt normalt og uden tegn på smerte. Her er du kun let skadet, eller en skade kan være i sin opstart. Vær opmærksom på forværringer og hvilke træningsforhold, som gør tilstanden bedre eller værre.

 2) To timer efter træning og morgenen efter: Opleves tiltagende smerte og ubehag (ikke bare træthed eller let muskelømhed), når du et par timer efter træning rejser dig fra en stol og får fornemmelsen af at "noget ikke er helt o.k.".  En yderligere forværring vil være, hvis du oplever samme irritation, når du næste morgen står ud af sengen. Nu begynder din skade at være alvorlig, og du bør klart overveje, hvordan du kommer videre herfra evt. med behandling eller aflastende tiltag. Søg meget gerne hjælp hos en kvalificeret fagperson.

Figur 1 højre underbens muskler (rød) og sener (hvid) set fra bagsiden.

3) Dagligdags oplevelse: Hvis du konstant, når du går, står og/eller sidder, mærker din skade, og du fravælger anden fysisk aktivitet såsom trappegang, cykling til arbejde eller leg med dine børn, er skaden alvorlig, og du bør seriøst overveje at søge behandlingshjælp for at kunne løbe igen.

Hvornår må du genoptage din træning igen?
Da smerten i langt de fleste tilfælde er den faktor, som bremser vores træning i forbindelse med vores træning, er de fleste løbere fristet til at starte igen, når den umiddelbart føles væk. Men som beskrevet ovenfor er de overbelastede sener dårlige til at mærke smerte, og i langt de fleste tilfælde vil du mærke, at smerten efter kort tids træning kommer igen - måske med forværret styrke, fordi senen langtfra er stærk nok og måske kun er blevet endnu svagere, fordi den er blevet skånet i pauseperioden. Desuden brænder langt de fleste dedikerede løbere oftest så stærkt for at kunne dyrke deres idræt til samtidig at kunne have et objektivt syn og tålmodighed til at vente lidt længere på at blive klar igen.

Opsøg en fysioterapeut
I mange tilfælde kan man med fordel tidligt i sit skadesforløb opsøge en fysioterapeut med idrætsfaglig baggrund og allerhelst erfaringer med løbeskader. Fysioterapeuten vil langt bedre kunne komme med en objektiv vurdering af skadens omfang og alvor samt sætte en realistisk prognose for, hvornår og hvordan træningen bør genoptages. Behandlingen af overbelastningsskader bør i de fleste tilfælde også indeholde muskel- og senestyrkende øvelser, som kan forbedre strukturernes styrke og evne til at tåle træningsbelastningen under løb.
Desuden kan man med fordel holde konditionen ved lige. Denne type træning bør udføres med høj puls og uden at genere det skadede område. Se eksempler på alternativ træning nedenfor.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design