Loading...

Ugens løbepas - Uge 22

UGENS LØBEPAS: Vendespil

26. maj 2014 · David Møller

Et spil er kort er vigtigste rekvisit i denne uges løbepas, hvor holdenes størrelse har meget at sige i forhold til træningens karakter. Under alle omstændighed et sjovt pas, hvor held såvel som hurtighed spiller ind.

Denne uges løbepas er rent faktisk hentet fra Aarhus 1900, hvor jeg så nogle ungdomsatleter udføre passet.

Formålet kan være at øge hurtigheden for de løbere, som satser på de lidt længere distancer. Fysiologisk arbejdes der i området mellem aerob effekt og anaerob kapacitet. Løbelegen kan dog også rumme et andet element, nemlig at fungere som en slags huskeleg, så man kan blive udfordret på flere parametre.

Løbepasset egner sig enten til et hold, du træner eller hvis I er en gruppe, der løbetræner sammen.

Hvad skal du bruge?
-1 spil kort
-Evt. 2 små kegler eller anden form for markering

Fuldførelse
Det vindende makkerpar/hold, er holdet, der først får vendt og hentet kortene i rækkefølgen:
Es - Konge -Dame - Knægt -10 -9 -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2

Forberedelse
Sorter kortene efter kulør, således at alle hhv. hjerter, ruder, klør og spar ligger sammen i fire separate bunker. Er man fire hold eller makkerpar, vil hver få tildelt en kulør.
 
Afvikling
a) Man starter med at blande hver bunke kort og lægge dem tilfældigt ud på jorden med bagsiden opad. Hver farve lægges inden for et område på fx 1x1 meter, men sådan at der er klar afstand mellem områderne med hhv. hjerter, ruder, klør og spar. Afhængigt af hvor hård træningen skal være, lægges kortene ud et sted mellem 50 og 130 meter væk fra startstedet.


b)
Dernæst placerer alle løbere sig i en række nede ved startstedet med deres kort-område lige fremme.

c)
Første deltager løber nu fra startstedet og op til stedet, hvor kortene ligger. Vender et kort, og hvis kortet er et Es, tager løberen kortet med tilbage til startstedet. Er det et andet kort end Es, så vendes kortet igen op med bagsiden opad, og løberen løber tilbage til startstedet, uden kort.

Når løberen er tilbage ved startstedet, løber næste løber op til kortene og vender et kort; er kortet det næste, der skal være i rækkefølgen, tager løberen kortet med tilbage. Hvis ikke, lader løberen kortet ligge oppe ved de andre kort og løber tomhændet tilbage.

Fig. 1: En illustration af opstillingen til denne uges løbepas:

En lille krølle
Som træner kan man vælge at flytte rundt på kortene, således at løberne ikke får muligheden for at memorere, hvilken placering de forskellige kort har.

Passet er sjovt, og kan med meget få ændringer tjene flere forskellige træningsformål.
Des flere løbere man er, des mere sprintlignende kan passet blive, som følge af den noget længere pause.

Des færre løbere man er, f.eks. blot to, des mere vil man komme til at løbe i området aerob effekt/ anaerob kapacitet. Og det vil komme til at minde om repetitionsintervaller.

* En tak til sprinter i Aarhus1900, Anna Thestrup Andersen, for inspirationen til denne uges løbepas.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design