Loading...

UGENS LØBEPAS - Uge 47

Bakketons og forfølgelsesløb på 8-tals-bane

18. november 2013 · Thomas Nolan

For et par uger siden modtog jeg en mail fra en entusiastisk løbetræner fra Vejlekanten, Brian Stjernholm, som kom med et par rigtig gode forslag til offroad/trail/skovtræningspas, som han med succes laver med sine løbere om søndagen. Jeg iler til med at fyre begge forslag af på én gang; har du en gruppe med veltrænede løbere, kan begge træningsøvelser nemlig fint afvikles på samme træningsdag, og ellers har du et ekstra pas i baghånden

Uphill _499x 280 (1)

På en god lang bakke eller andet godt offroad terræn udpeges to punkter. Et "kort" punkt og et "langt" punkt. Nu "slår" deltagerne to og to sten saks papir. Vinderen løber til det korte punkt, taberen til det lange. I tilfælde af uafgjort løber begge løbere til det lange. Når man kommer retur, "slår" man med en ny deltager og fortsætter sådan.

Det lille konkurrenceelement i "Sten-saks-papir" gør det mere spiseligt, end hvis man bare sætter folk til at tonse 10 gange op og ned.

Forfølgesløb på 8-tals-rundstrækning
Forfølgelsesløb på 8-tals-rundstrækning: En ottetalsrunde på 1-1½ km løbes igennem som en del af opvarmningen, så alle løbere kender ruten.

Nu går deltagerne sammen to og to. Løberne starter på samme tid, men på hver sin del af 8-tallet (hhv. det lille og det store O). Når første løber er i mål, tælles sekunderne til makkeren er i mål. Forskellen i tid gives nu som forspring til den langsomste løber i andet løb. Kan gentages flere gange.

En enkelt kommentar fra undertegnede er, at der er mange muligheder for at variere konkurrence-elementet i Forfølgelsesløbet. Hvis to nogenlunde lige gode løbere løber denne stafet sammen, kan de eventuelt skiftes til at løbe langt og kort et antal gange, sådan at den der løb kort, starter det antal sekunder før sin makker på den lange, som han var inde før og dermed har "optjent" sine egne forsprings-sekunder. I stedet for at tælle sekunder kan den første løber fx lave flest mulige armstrækninger eller andre øvelser, inden makkeren er inde, hvorefter makkeren så skal udføre dem inden næste interval igangsættes. Mulighederne er mange. Tak til Brian for god inspiration!

Ligger DU inde med et sjovt eller udfordrende træningspas, er du meget velkommen til at fremsende det. Så kan det være, at det bliver delt her på siden - til glæde for alle de entusiastiske løbere, der følger MotionDANMARKs ugentlige pas. Send det til mig på nolan@dansk-atletik.dk.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design