Loading...

UGENS LØBEPAS - Uge 31

Kongespil med indlagte korte intervaller

29. juli 2013 · David Møller

Ferien er over os, og selvom man principielt set burde have fået mere tid til at løbe, så sker der ofte det, at ferietilstanden rammer os, og vi får ikke trænet helt så meget, som vi havde intentioner om.

Fig 2_loebepas 31

Puslespillet der ofte skal gå op er, at man er på ferie med familien og skal være familiær og måske endda er i et fremmed land, hvor man ikke helt ved, hvor man kan og skal løbe hen.

Ugens løbepas skal derfor tjene som inspiration til, hvordan man kan være familiær samtidig med, at man også kan få trænet lidt, ud fra devisen om, at lidt træning er bedre end ingen træning.

Kongespil med indlagte korte intervaller
Kongespillet er et utrolig hyggeligt spil, som kan samle familien store, som små. Hvis man både vil spille kongespil og få lidt motion, kan man ændre spillet således, at man - hver gang man har kastet en pind - skal løbe to omgange om banen, hvis man rammer ved siden af og én omgang, hvis man rammer. Og holdet der får ramt kongen, får i slutningen af spillet to omgange om banen og det tabende hold tre omgange.

Fig 1_loebepas 31

Det er en let måde at få indlagt noget løbetræning. Løber man næsten alt hvad man kan, får man nogle intervaller, som ligger i den høje ende på intensitetsskalaen.

Kroket med indlagt løb
På tilsvarende vis kunne man modificere det klassiske kroketspil. Man kan med vilje forlænge banen en del, og så vil man kunne lave den regel, at hver gang man har skudt til kuglen, så løber man lige en omgang rundt om den opstillede bane. Man kan så tilføje følgende regler, for at få lidt ekstra omgange på kontoen: at misser man en port, så får man en ekstra omgang- så der skal laves mange hole-in-one, for ikke at få to omgange.

Vinderen kan så løbe to omgange som i Kongespillet og taberen tre. Er man flere, kan man jo tildele antal omgange i forhold til den placering, man opnår- æv at blive nr. 6 eller…. ? ;)

God fornøjelse!

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design