Loading...

UGENS LØBEPAS - Uge 30

UGENS LØBEPAS: Frisbee

22. juli 2013 · David Møller

Løbetræning med flyvende tallerkner: Hvis man er i den heldige situation at have mellem 3-5 frisbee's, kan man løbe en slags intervalløb med kort pause, hvis man er to.

Legen går i alt sin enkelthed ud på, at den ene person stiller sig med ryggen til den anden, som står med sine frisbees. Det gælder nu for personen med frisbee'en om at kaste den så langt som muligt. Når personen, der står forrest registrerer den flyve forbi, gælder det om at sætte i løb efter frisbeeen og gribe den og derefter begynde at jogge tilbage til startstedet. På et hvilket som helst tidspunkt på sin vej tilbage kan personen med frisbee'rne vælge at kaste en ny, som den anden person skal reagere på - som beskrevet før. Når man ikke har flere frisbee's, bytter man.

Kort, men effektiv træning
Fordelen med alle ovenstående løbeforslag er, at man får trænet relativt kort, men effektivt. Dermed får man skudt med spredehagl i forhold til at ramme forskellige fysiske parametre. Der er som udgangspunkt primært tale om anaerobe træningsparametre. Fordelen er dog, at man som sidegevinst, til en vis grad, også får ramt aerobe parametre.

Med dette pas får man trænet lidt samtidig med, at man som familie kan være sammen og have det sjovt.

Det vigtige er dog, at man ikke udfører ovenstående pas uden at have varmet op. Ideen er umiddelbart, at passene skal udføres ved relativ høj intensitet, hvad der forudsætter, at man er nogenlunde varm.

God fornøjelse i sommervarmen:)

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design