Loading...

UGENS LØBEPAS - Uge 43

Tur med ryk undervejs

22. oktober 2012 · Thomas Nolan

Løb 10 km med hhv. 800, 600, 400 og 200m - ryk efter 2, 4, 6, og 8 km, resten roligt. Det er en kunst at sætte det rette tempo, når man løber fartleg. Og fartleg handler Ugens Løbepas om. Et pas, der indbyder til kuperet terræn.

Dette pas er i bund og grund en gang fartleg. Det første ryk er længst, hvilket er oplagt, da du her er rimelig frisk, men samtidig gør distancen, at tempoet ikke skal helt op at ringe. De næste ryk bliver gradvist kortere, samtidig med at perioden med roligt løb imellem bliver længere - forsøg derfor gerne at øge tempoet tilsvarende. Fartlegspasset ligger i den lettere ende af skalaen for dig, der af og til løber 10 km på en almindelig træningstur.

Løb passet i kuperet terræn
Fartleg indbyder til løb i kuperet terræn og på ujævnt underlag, og dette pas er ingen undtagelse - turen kan gøres hårdere ved at vælge udfordrende terræn, hvor f.eks. en hård bakke undervejs på et roligt stykke kan gøre dette stykke hårdere end hvad man lige havde regnet med. Husk at du ikke må løbe hurtigere under rykkene, end at du kan fortsætte i løb bagefter. Det er en kunst at kunne sætte sit tempo, så det er muligt, men som med så meget andet bliver man bedre, hvis man træner det!

Opvarmning og afjogning er inklusive i det beskrevne træningspas.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design