Loading...

UGENS LØBEPAS - Uge 39

Maratonnedtrapning

24. september 2012 · Thomas Nolan

Er du én af de ca. 4000 danskere, der på søndag skal løbe "Danmarks næststørste maraton", Berlin Marathon, så er her et forslag til et godt pas at løbe tirsdag eller onsdag i denne uge.

Maratonkvinde

Maratonnedtrapning: 3 * 2 km tempotur med 3 min. pause.
Forskning viser tydeligt, at det i en periode med nedtrapning mod en formtop er vigtigt at bibeholde intensiteten op til konkurrencen, mens den samlede løbetræningsdistance skal nedsættes. Hvor meget mindre du skal træne i denne uge i forhold til normalt, afhænger af hvor meget du normalt træner, men et godt pejlemærke er fra søndag til lørdag (dagen før Berlin) ikke at løbe mere end ca. halvt så mange kilometer som du ellers har løbet om ugen de forudgående 2 måneder.

Høj fart, jævnt tempo
En tempotur er en løbetur med høj fart, men i jævnt tempo og med god rytme. Vælg en flad rute på asfalt (også af hensyn til specificiteten ift. Berlin) og løb her 3 gange 2 km i ca. 10 km-konkurrencetempo. Det bringer pulsen op og du får "tændt motoren" uden at du bliver presset helt ud i tovene. Passet er supergodt som det sidste hårde pas inden løbet og du bør løbe i dine maratonsko.


Pausen er relativt lang taget i betragtning, at du er i topform og "kun" løber i 10 km-tempo, men det er vigtigt at du har overskud.
Husk opvarmning med 12 min roligt løb forud for passet, og efterfølgende 10 min afjogning. Undlad at løbere længere opvarmning eller afjogning af hensyn til at holde kilometerantallet i ugen nede.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design