Loading...

UGENS LØBEPAS - Uge 37

4 * 4 min. ud-hjem-intervaller med 3 min pause

10. september 2012 · Thomas Nolan

Dette træningspas er oplagt at løbe i en gruppe, f.eks. til klubtræning. Det er let og overskueligt og alle kan være med uanset niveau.

Først vælges intervalpas på minutter: 4 * 4 min med 3 min pause.

Alle starter samtidigt, og når løberne er halvvejs i intervalpasset (præcis efter 2 min) vender de om og løber tilbage til start. De hurtigste løber således ud med de andre efter sig, og vender længere væk fra udgangspunktet. Efter vendingen er de langsommere løbere foran, og de hurtigste har dem at løbe efter.

Alle starter og slutter samtidigt og stort set samme sted.
Konkurrence-element: Det gælder om at være tættest på startstregen ved afslutningen af intervalløbet - den der er det, har disponeret sit løb bedst!

Vil man træne tempofornemmelse kan passet løbes uden ur, hvor kun en træner (der eventuelt cykler med) holder øje med tiden og med en fløjte fløjter ved vendingen. Hvis der som i dette tilfælde kun er én, der holder øje med tiden, skal han ligge midt i gruppen, så fløjtet kan høres både af de forreste i feltet og dem bagved. Vigtigst er dog at den forreste løber kan høre fløjtet, for så kan de andre jo se når han vender.

Variant med temposkift
Løb 2 min. ud i alm. tempo, løb tilbage på 1:45 min.

Fif
Angiv distance med spraymærker, f.eks. 300m, 350m, 400m, etc., så har man noget at løbe efter.

Træningen er god til niveaumæssigt blandede grupper, og det er nemt at være træner, når alle starter og slutter samme sted og på samme tid.

Husk opvarmning med min 12-15 min roligt løb forud for passet, og efterfølgende min 10 min afjogning.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design