Loading...

Danmarks Officielle Løbskalender

Jellingløbet - et løb for alle

02. juni 2019 · Thomas Lind

Kom ud under træerne på Bredager og deltag i Jellingløbet onsdag den 12. juni.

Til Jellingløbet er der noget for enhver smag. Med tre forskellige løbedistancer, en gå-rute. et trailløb og en biathlon-konkurrence, er der mulighed for at få en god aktiv aften med familie og venner.

Biathlonkonkurrencen debuterede til Jellingløbet sidste år og var så stor en succes, at den gentages igen i år. Til de løbere der holder mest af at koncentrere sig om sit løb, er der muligheder for alle. Den korteste rute er på 2,7 km, den længste er 10 km og midt mellem dem ligger en rute på 5,8 km. Om man er garvet eller nybegynder betyder altså ikke så meget - der er noget for enhver smag.

De løbere der ikke har noget imod at blive lidt beskidte, og gerne vil have nogle andre udfordringer end blot kilometer, kan vælge trailruten på 7,4 km. Den byder på en rute tværs gennem terrænet, ned af skrænter over træstammer m.m. ”Vi kan se at det er blevet en meget populær motionsform at løbe trailløb”, fortæller Annett Lassen fra Jellingløbet. ”Mange har måske løbet længe, og trænger til lidt krydderi på turene, og her kan de naturlige forhindringer virke motiverende og sjove.” Trailruten har været på Jellingløbets program de sidste 2 år, og fået mange roser af deltagerne.

Og for dem, der bedst kan lide at gå, er der en 4 km gå-rute i skoven.

Jellingløbet foregår d.12. juni 2018 fra kl. 18.30 med start og mål på sportspladsen ved Bredagerskolen.

Jellingløbets motto er "Motion for alle". Således er løbet for både eliteløbere og hyggemotionister, sprintere og sejtrækkere, børn og bedsteforældre, barnevogne og rullestole og alle andre, der gerne vil ud og røre sig. 

Kom ud under træerne på Bredager og deltag i Jellingløbet.

Læs mere her og tilmeld dig direkte her.

Praktisk info:
Hvor: Bredagerskolen i Jelling
Hvornår: Onsdag den 12. juni kl. 18.30.
Hvad: 2,7, 5,8 og 10,1 km løb, 7,7 km trail, 4 km gårute samt biathlon.

Jellingløbet er certificeret i Danmarks Officielle Løbskalender og blandt de løb i Danmark, der tilbyder løberne den bedste kvalitet, service og ikke mindst sikkerhed. 

Har du ambitioner for dit løb? Det har vi! Vælg et certificeret løb.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

(+45) 43 26 23 08

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

(+45) 79 40 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design