Loading...

Danmarks Officielle Løbskalender

DAC Arkitekturløb

23. januar 2019 · Thomas Lind

Hvornår løb du sidst igennem Nationalmuseet? Læsesalen på Det Kgl. Bibliotek? Tivoli? Til DAC Arkitekturløb får du endelig lov til at gøre netop det.

Løbet er for dig, der vil opleve den fantastiske arkitekturby København på en ny måde. Så tag løbeskoene på, venner eller familie under armen og vær med når Dansk Arkitektur Center - DAC i samarbejde med DGI Storkøbenhavn og Københavns Kulturkvarter sætter rammerne for et løb igennem byens mest inspirerende arkitektur.

DAC Arkitekturløb er et motionsløb, men ikke helt som du kender det. Helt ekstraordinært får du nemlig mulighed for at løbe gennem normalt lukkede passager, på stier og trapper, i haver og parker, historiske bygninger og smukke museer – uden tidtagning. Udelukkende med fokus på dansk arkitektur i særklasse. Omgivelserne er lige inspirerende, om du løber 5, 10 eller 15 kilometer i timen. For dansk arkitektur byder på oplevelser i den absolutte verdenstop. Oplevelser der bare venter på at blive opdaget-

Løbet skydes i gang ved BLOX, hvor du og resten af feltet fortsætter ud på en 5 eller 10 km rute, særligt udvalgt af DAC, DGI og Københavns Kulturkvarter. Ruten byder på en perlerække af byens smukkeste bygninger – med helt exceptionelle muligheder for at løbe igennem bygninger, der til dagligt er lukket for offentligheden.På turen vil du komme igennem BLOX, Nationalmuseet, Rundetårn, Kongernes Lapidarium, læsesalen på Det Kgl. Bibliotek og mange flere af Københavns fantastiske bygninger og gader.

Så tag løbeskoene på, tag venner eller familie under armen og oplev byens arkitektur på en helt ny måde. Men skynd dig: Der er begrænsede pladser til løbet.

Det praktiske:

- Du kan vælge mellem fire løbs-muligheder: 5 km gå, 5 km løb, 10 km løb og 10 km kørestol fordelt på to forskellige ruter

- BLOX er eventcentrum for løbet

- Når du tilmelder dig, får du en DAC Arkitekturløb t-shirt

- Efter løbeturen gennem København serverer vi en velfortjent hyggelig morgenmad til dig og resten af deltagerne.

Samarbejdspartnere DAC Arkitekturløb præsenteres i samarbejde med Københavns Kulturkvarter og DGI Storkøbenhavn

Læs mere om løbet her:
Facebook
Hjemmeside
Tilmelding

DAC Arkitekturløb er certificeret i Danmarks Officielle Løbskalender og blandt de løb i Danmark, der tilbyder løberne den bedste kvalitet, service og ikke mindst sikkerhed. 

Har du ambitioner for dit løb? Det har vi! - Vælg et certificeret løb.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

(+45) 43 26 23 08

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

(+45) 79 40 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design