Den 22.-26. juli indbyder Viking Atletik til aktiv ferie på solskinsøen Bornholm, hvor du får en unik oplevelse, hvor kombinationen af ferie og løb går hånd i hånd.
For 26. gang afvikler Viking Atletik Etape Bornholm - og du er naturligvis inviteret med. For blot 825 kroner får du 5 dage med motionsløb fordelt over hele bornholm. Distancerne varierer fra 5,8 km til 10, så du samlet set har løbet en marathon fredag aften.
De fem etaper bliver afviklet i Hasle ved silderøgerierne, Dueodde strand, Almindingen ved Ekkodalen, Hammeren omkring Hammershus og i Rønne med et hurtigt byløb. Alle ruter er meget specielle og man kommer rundt og ser alle de spændende former for natur, der er på Bornholm.
Udover den klassiske 5-etape marathon distance tilbydes både en børne- og ungdomsklasse på henholdsvis en kvart og en halv marathon fordelt på 3 etaper. Der er derfor rig mulighed for at tage hele familien med til aktiv ferie på Bornholm - turist om dagen, aktiv om aftenen.
Som deltager bestemmer man selv hvordan man kommer til øen. Overnatning og bespisning klarer man også selv, men der er hjælp at hente på: http://www.etape-bornholm.dk/. Der er indsat Shuttlebusser (tirsdag, onsdag og torsda), der kører øen rundt, så ankomsttidspunkt passer med løbsstart kl. 18:00, så der er masser af tid, at være turist på i dagtimerne. Samtidig afvikles løbet tidligt nok, til at man kan nå de sidste lyse timer til aftensmaden i sommerhuset. Eller besøg en af de mange spisesteder, som ligger tæt omkring løbsstederne.
Praktisk info: Hvor: Bornholm Hvornår: 22.-26. juli - hver aften kl. 18 (fredag 18:15) Hvad: Et marathon fordelt på 5 dage (eller et halv/kvart-maraton på 3 dage for unge og børn).
Etape Bornholm er certificeret i Danmarks Officielle Løbskalender og blandt de løb i Danmark, der tilbyder løberne den bedste kvalitet, service og ikke mindst sikkerhed.
Har du ambitioner for dit løb? Det har vi! - Vælg et certificeret løb.