Loading...

Danmarks Officielle Løbskalender

DM i maratonløb i HC Andersens fødeby

21. august 2018 · Thomas Lind

19. udgave af Danmarks hurtigste maratonløb, H.C. Andersen Marathon (af de fleste kaldet HCA Marathon) afvikles søndag den 30. september igennem Odenses gader.

HCA Marathon har siden første udgave i år 2000 altid budt på en rigtig hurtig løbsrute, og med enkelte påtvungne ændringer ved dette års arrangement p.g.a. vejprojekter, bliver ruten endnu hurtigere.

Dette skyldes bl.a. at starten flyttes 400 meter frem, og at også vendepunktet flyttes. Med disse to ændringer og udsigten til et stærkt elitefelt, både internationalt og nationalt, kunne der være lagt op til nye løbsrekorder.

De eksisterende rekorder lyder på flotte 2:10:37 for herrerne og 2:31:15 hos kvinderne.

DM for såvel seniorer som masters er igen i Odense – for 13. gang på 19 år. Her ser det også ud til, at der bliver hård kamp om titlerne. Med den centrale placering af DM, midt i landet, er der hvert år deltagelse fra rigtig mange løbeklubber ved DM, og ved den efterfølgende præmieoverrækkelse er der stor opbakning og sammenhold mellem alle deltagere.

Ud over maratonløbet, er det også muligt at deltage på den halve distance, som har samme ruteforløb, som maratonløbet. Også her er der basis for at løbe hurtige tider, hvis det er den målsætning man stiller til start med. Hurtigste tid på distancen er fra 2017, hvor vindertiden blev så flot som 1:06:24.

Som nyeste tilbud ved arrangementet, blev distancen ”Løb de sidste 10” succesfuldt startet op i 2017. Med denne distance er tilbuddene mange, og giver løbeklubber m.m. mulighed for at lave klubture, hvor alle kan blive en del af samme arrangement. ”Løb de sidste 10” starter samtidig med maratonløbet, men fra byens rådhusplads, og deltagerne er derfor i mål, og klar til at heppe deltagerne på de 2 lange distancer, når disse ankommer til Odense Atletikstadion, som er målet for alle deltagere.

Bemærk, at der er et deltagerloft på 3.000 på ½ maraton og på 1.500 på ”Løb de sidste 10”.

Læs mere om løbet her.
Og tilmeld dig her.

 

Praktisk info:
Hvor: Odense Idrætspark
Hvornår: Søndag den 30. september 
Hvad: Maraton, halvmaraton, 10 km samt 4,2 km minimarathon

HCA Marathon er certificeret i Danmarks Officielle Løbskalender og blandt de løb i Danmark, der tilbyder løberne den bedste kvalitet, service og ikke mindst sikkerhed. 

Har du ambitioner for dit løb? Det har vi! - Vælg et certificeret løb.

Artikelfoto: Flemming Wedell

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design