Loading...

Änglamark Nytårsløb, København

Nytårsløb

Afslut 2017 med løb i Odense, Herning, København, Aarhus eller Holstebro

21. december 2017 · Henriette Leth Nielsen

Champagne, løb, kransekage og socialt samvær er nøgleordene i de flere og flere nytårsløb, der fyres af rundt i hele landet på årets sidste dag.

Danmarks Officielle Løbskalender tilbyder hele fem løb på årets sidste dag - skyder du 2018 i gang med et af nedenstående løb?

Nytårsløbet ODENSE: For 19. gang afvikles NYTÅRSLØBET i Odense på årets sidste dag. Arrangementet har de sidste 13 år kunnet melde alt optaget. Såvel før løbet som efter er der plads til socialt samvær i idrætshallen på Hunderupskolen, hvor der sluttes af med at kåre vinderne af årets sidste motionsløb, samtidig med, at vi ønsker hinanden godt nytår i bobler, kransekage m.m. Der kan max. deltage 1.500 samt børneløbere - læs mere HER

Änglamark Nytårsløb KØBENHAVN: Slut årets sidste dag af med et festligt nytårsløb for hele familien. Der er præmier til bedste udklædninger, og Änglamark byder på champagne og kransekage efter løbet. Løbet er ranglistecertificeret, så løbets resultater tæller på de danske ranglister - læs mere HER

Sydbank Nytårsløbet, HERNING: Fast tradition at løbe årets sidste halve maraton i Herning. Vejret har været lige fra bidende kulde til få graders varme, men løberne fra hele landet kommer alligevel og deltager i dette helt unikke løb, hvor der igennem årene er sat gode personlige rekorder. Men den store motionerende flok kommer også for at opleve: et varmt bad, og så skål og tak for i år med en nytårs øl og suppe, og en god social snak - læs mere HER

Nytårscuppen, 4. runde, Aarhus: Nytårscuppen består af fire spændende løbsdage med fire forskellige ruter, hvor du kan løbe enten fem eller ti kilometer. Alle kan deltage uanset niveau. Nytårscuppen er en mulighed for at holde dig motiveret i de mørke vintermåneder, og for at løbe ind i det nye år, i en god form. Du bestemmer selv hvor mange runder du ønsker at deltage i. Så tag familien, naboen og kollegaen under armen, og deltag i Nytårscuppen 2017. Til hvert løb starter vi ved Marselisborghallen, hvor du bliver sendt af sted ud på en ny rute hver gang. Efter løbet kan du slappe af i Marselisborghallen, hvor vi blandt andet byder på en kop dejlig varm suppe til de vinterfriske løbere, og nytårsaftensdag er der traditionen tro kransekage og mousserende vin til alle deltagere, samt juice til børnene - læs mere HER

Skovmotionisternes nytårsløb, Holstebro: Årets festligste løb på årets sidste dag - på gode skovstier - med kransekage, bobler og saftevand hjemme i mål - og lodtrækning blandt de festligst udklædte - læs mere HER

 

 

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design