Loading...

Eremitageløbet

Nedtælling til 49. udgave af verdens ældste motionsløb

10. september 2017 · Henriette Leth Nielsen

647.702 løbere i alderen 4-96 år har i årene 1969-2016 gennemført Eremitageløbet, som søndag 8. oktober 2017 løbes for 49. gang i den smukke, efterårsklædte Dyrehave

Eremitageløbet er verdens ældste motionsløb og det stolte flagskib i en gigantisk flåde på langt over tusinde motionsløb, som årligt afvikles i Danmark. 

Startskuddet til den første udgave af Eremitageløbet, lød søndag 28. september 1969 kl. 11.00 ved Fortunen i Dyrehaven.

Siden er der afviklet 48 udgaver af ”Familien Danmarks motionsløb nr. 1”, og søndag d. 8. oktober skydes den 49. udgave afsted. Løbet arrangeres af BT, Københavns Skiklub og Københavns Idræts Forening.

Årets udgave byder på en masse nye tiltag, bl.a. et helt nyt visuelt billede, en ny startprocedure, et ambassadørteam og tiltag på selve dagen som løbendet vil blive offentliggjort på Eremitageløbets Facebook og Instagram.

I 2016 slog Anna Emilie Møller løbsrekorden, som nu lyder på 43.45. Hos herrerne løb Abdi Hakin Ulad med sejren, hvor Henrik Jørgensens løbsrekord på 38.40 fra 1987 stadig står som den hurtigste tid i Dyrehaven.

Arrangørerne glæder sig til at se alle til stor løbefest i Dyrehaven d. 8. oktober - tilmelding på elob.dk.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design