Fotos af Ole Ugilt Larsen
Glade løbere til Landsstævnet
04. juli 2017 · Maria Severin
Løberne fik ved årets Landsstævne fire specielle løbsoplevelser.
Egholm Ekspeditionen
Egholm Ekspeditionen gav løberne en time-out fra Landsstævnepulsen.
Til Egholm Ekspeditionen blev løberne sejlet med færge over til øen Egholm. Undervejs var der fælles opvarmning, og da færgen lagde til kaj gik starten. På Egholm fik løberne en dejlig stille naturoplevelse med afvekselende underlag, da der blev løbet på både mark, skov og strand.
Festløbet - #Orangeerdetnyesort
Fredag aften blev der fyret op for en orange løbefest. Løberne blev inddelt i hold med tre på hver (Team Bloody Mary, team Strawberry Daiquiri, Team Dry Martini mm.) Hvert hold løb 9 x 550 m i Karolindelunden. I skiftezonen afleverede de udover depechen også orange paryk orange og hawaiikrans. Der blev danset stopdans til opvarmning og DJ'en fortsatte med at spille til 'After RUN Party'. Trods regn og blæst var humøret højt og stemningen helt i top.
ZOO og Mølletrail
Til ZOO og Mølletrail prøvede løberne kræfter med trailløb i Mølleparken, som bød på mange højdemeter og hårdt terræn. Herudover fik løberne også en unik chance for at løbe igennem Aalborg ZOO, hvor de kunne hilse på dyrerne i deres løbesko.
Fotos er taget af Ole Ugilt Larsen