Loading...

Danmarks Officielle Løbskalender

Fladbroløbet - 43. udgave af det populære løb afvikles 7. maj i Randers

07. april 2017 · Henriette Leth Nielsen

Jyllands hyggeligste motionsløb, Fladbroløbet er for alle, ung som gammel, løbere, stavgængere og gående.

Atletikkens Venner glæder sig til for 43. gang i træk at sende løbere af sted på en meget smuk og indholdsrig løbetur i Fladbro. Ruten bevæger sig over den kuperede golfbanes flotte fairways, nedad mod skoven og rundt i denne, inden løberne enten skal tilbage til mål, eller nok en runde.

Som datoen røber, løber vi foråret i møde denne dag. Ad de grønne alleer igennem skoven, krydsende Nørreåen lige inden den løber ud i Gudenåen, får deltagerne en utrolig flot forårstur.

Med op i mod 1500 deltagere de sidste par år, bliver der nok af løbere at følges med. Du kan vælge mellem 2 løbedistancer, 5,6 km. og 10,4 km. samt en walk på 3 km.

I målområdet bliver du budt velkommen tilbage af vores hjælpere der udlevere frugt og vand, samt sodavand eller øl fra Thor vognen, inden du spiser din egen mad, eller den madpakke du måske har bestilt ved din tilmelding.

Følg med i Fladbroløbet på www.atletikkensvenner.dk

Tilmelding senest torsdag d. 27. april 2017.

Pris:
Alle over 14 år: 95,00 kr.
Til og med 14 år: 60,00 kr.

Eftertilmelding kan ske lørdag d. 6. maj i Fladbro mellem 12 og 14 og på dagen: 25,00 kr. i ekstra gebyr.

I tilfælde af aflysning af løbet pga. force majeure får man ikke pengene retur. Ligeledes bliver pengene heller ikke udbetalt ved afbud, men vi retter gerne deltagernavnet på nummeret. Ændring af distance koster 25.00 kr kontant enten lørdagen inden eller på dagen.

Der er mulighed for at forudbestille en virkelig udsøgt sandwich til 40 kr, som bliver leveret af Memphis Mansion. Sandwichen kan afhentes i målområdet umiddelbart efter løbet.

Tidtagningen foretages elektronisk. Der vil blive registreret bruttotider.

Løbet er certificeret af DAF.

De 3 første i mål på 5,6 km. og 10,4 km. for mænd og kvinder vil lige efter løbet modtage deres præmier. Der er præmie til det hurtigste hold på hver distance. De 5 første i mål på et hold tæller uanset kønnet. På 3 km. walk er der ikke præmier, men mange lodtrækningspræmier.

Ruterne

  • 5,6 km (1 omgang) - 
* 10,4 km (2 omgange)
  • 3,0 km Walk - (Rute på 3 km) Denne rute går over golfbanen og direkte i mål fra Himmelbovej

Starten går fra Himmelbovej / Fladbrovej inde på græsplænen. Kom i god tid!

Program
10.00 - Start på 10,4km
10.20 - Start på 5,6km
10.25 - Start på 3 km. walk

Startnumre
Startnumre kan afhentes lørdag fra kl. 1200 - 14.00, og søndag fra kl. 08.00 ved teltene omkring startområdet.
Holdtilmeldinger skal afhentes af en af holdet udvalgt kontaktperson.

Omklædning
I forbindelse med dette arrangement, vil der ikke være omklædningsfaciliteter, så mød op omklædt.
Der er toiletfaciliteter 100m. fra start og mål denne dag.

Sikkerhed
Ruten er godt afmærket. Derudover vil der yderligere være hjælpere undervejs på ruten til at sørge for der løbes den rigtige vej. Der vil være samaritter fra Bjerringbro Røde Kors til stede under hele løbet.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design