Loading...

GoRun Give har start og mål ved Jægerhytten.

GoRun

I Give kombineres GoRun med Banko - i stedet for at råbe tallene op hænger de på træer langs ruten!

22. marts 2017 · Henriette Leth Nielsen

FULD PLADE! Det handler om at finde den gode idé: I Give kombinerer man GoRun og Banko - med start søndag 2. april

I Give har GoRun-arrangørerne fået en rigtig god idé; Nemlig at kombinere GoRun og Banko til sommersæsonens første GoRun søndag 2. april.

"I stedet for at råbe bankotallene op, står de på sedler rundt på ruten. Og så krydser deltagerne bare af på den bankoseddel, de har fået ved start,", fortæller Ole Therkelsen, der er arrangør af GoRun Give - og manden bag den kreative idé.

Banko og GoRun interesserer de samme mennesker
"Hvis det bliver en succes, vil vi arrangere GoRun Banko her i Give engang imellem. Vi gør det for at have lidt at trække på engang imellem. Vi tror, det er vigtigt, at der løbende sker lidt nyt, der kan trække især dem, der ikke bevæger sig så meget i forvejen. Og vi tror, at netop banko nok er noget, der interesserer den gruppe."

GoRun Give hver søndag i sommerhalvåret - hver første søndag i måneden i vinterhalvåret
I vinterperioden har GoRun Give kørt hver første søndag i måneden, og fra 2. april er det igen hver søndag kl. 10 med start og mål Jægerhytten, Højgårdsvej, 7323 Give.

Læs artikel om det kreative projekt med GoRun og Banko i Give Avis HER.

Læs mere om GoRun HER.

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design