Loading...

Nytårsløb i Odense

Slut året af med motionsløb - og vær med til at give en god jul for hjemløse i Odense

21. december 2016 · Henriette Leth Nielsen

En af Odenses løbeklassikere, NYTÅRSLØBET, afvikles på årets sidste dag for 18. gang.

Næsten udsolgt - tilmelding nu: NYTÅRSLØBET har de sidste mange år haft udsolgt af startnumre, og dette forventer man også denne gang fra HCA Marathons side, der er arrangør af årets sidste motionsløb. Der er ca. 100 startnumre tilbage, så vil du prøve dig selv af på 5 eller 10 km., på årets sidste dag, så har du stadig muligheden. Der er desuden et børneløb på 2,5 km.

Arrangementet lukker for tilmelding ved 1.500 deltagere + børneløberne. Tilsammen løber deltagerne i NYTÅRSLØBET ca. 12.000 kilometer inden de kan iklæde sig festtøjet og fejre nytårsaften.

Champagne og kransekage efter løbet
NYTÅRSLØBET afvikles med start og mål ved Hunderupskolen, hvor der efter løbet skåles i ”champagne” og kransekage og ønskes ”Godt nytår”.

Nytaarsloebet Odense Efter Loebet 660X440

I år er det 18. gang de mange deltagere har mulighed for at tilbagelægge enten 5 eller 10 km. Mange af deltagerne kommer igen år efter år, da det er en hyggelig måde at indlede nytårets komme på, sammen med familien og i gode venners lag.

Der er deltagere, der har været med fra starten i 1999 og dermed deltager for 18. gang.

Løbets afviklingsdag den 31. december er altid spændende for arrangøren, for hvordan bliver vejret? Kigger vi tilbage i løbets 17-årige historie, har arrangementet tidligere været afviklet i snevejr i 2001, 2005 og ikke mindst i 2010.

Samler ind til hjemløse i Odense via Kirkens Korshær
NYTÅRSLØBET har i en årrække haft en tradition med at samle penge ind til et velgørende formål. Pengene kommer dels fra deltagere, der kan bidrage frivilligt, når tilmelding blev foretaget. Desuden er der et beløb fra årets HCA Marathon medhjælperfest i puljen. Disse indbetalinger er fra arrangørside rundet op, så Kirkens Korshær, Odense kan modtage kr. 15.000 til organisationen til julehjælp.

”Vi håber, at vi med denne donation kan være med til at gøre en forskel og være med til at give en god juleoplevelse for hjemløse i Odense”, fortæller løbschef Torben Simonsen.

NYTÅRSLØBET afvikles af H.C. Andersen Marathon i samarbejde med Fjordager IF og Multiatleten samt en lang række sponsorer.

Læs mere her.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design