Loading...

Ny rapport om løbsmarkedet

Fremgang for Crossløb - kernefortælling og sociale medier vigtigt i kommunikation om løb.

11. november 2016 · Henriette Leth Nielsen

Lyt til deltagerne, lav unik rute og tænk i nye målgrupper. Det er blot nogle af vores råd til løbsarrangørerne. Læs meget mere i vores spritnye rapport om løbsmarkedet, der udkommer 12. nov. 2016.

Bevæg dig for livet - Løb og Motionslob.dks rapport om løbsmarkedet i Danmark 2015 offentliggøres på arrangørkonferencen lørdag 12. november.

På konferencen kan man købe rapporten billigt, og efterfølgende kan den købes for 200 kr. her på hjemmesiden.

Rapporten vil være gratis tilgængelig for arrangører med et certificeret løb og tilkøbspakken.

Uddrag fra rapporten

Vi ser et generelt fald i deltagerantallet ved langt hovedparten af alle afholdte løb i perioden 2013 til 2015. Dog er der på løbsmarkedet samlet set kommet 10% flere løbere til, hvilket overrasker teamet bag rapporten, idet de havde forventet at se fald eller stagnation. Grunden til at rigtig mange løbsarrangører oplever fald hænger sammen med, at der arrangeres mange flere løb, og at dette ikke modsvarer antallet af deltagere pr. løb.

Løberne er blevet mere selektive og udvælger nøje de motionsløb, som de vælger at deltage i. Løbsarrangørerne i Danmark bør i højere grad rette deres blik udad og indgå samarbejde med nærliggende løbsarrangører for hermed at tilbyde løberne kvalitet frem for kvantitet.

Overvej at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb i forvejen. Brug eventuelt vintervejret i den gode historie om løbet, så det faktisk bliver et attraktivt element ved løbet – ligesom det gør sig gældende ved crossløbene.

Antallet af traditionelle løb er steget inden for de seneste år, mens antallet af deltagere til langt de fleste af disse løb er faldet i samme periode.

Til gengæld har Cross- og trailløbene oplevet fremgang. Inden for denne type af løb har der både været fremgang i antallet af løb og i antallet af deltagere.

Sociale medier er blevet en helt essentiel markedsføringskanal, når det kommer til promovering af motionsløb, og arrangørerne bør overveje at prioritere og styrke brugen af disse kanaler. 

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design