Loading...

Copenhagen Half Marathon

104 forskellige nationaliteter deltager i CPH Half søndag!

17. september 2016 · Henriette Leth Nielsen

3.602 udenlandske motionsløbere fra 104 forskellige lande er tilmeldt årets CPH Half. Ialt er foreløbig knap 21.700 tilmeldt motionsløbet, 41 % af dem er kvinder, 15,3 % er i alderen 40-44 år og 38 % har en forventet sluttid på 1:45-2:00.

Der skal rigtig mange flag til, hvis man til Copenhagen Half Marathon vil heppe på alle deltagere i motionsfeltet med flag der matcher samtlige løberes nationaliteter. Ialt stiller 3.602 udenlandske motionsløbere op til Danmarks nye verdensklasseløb søndag formiddag på Øster Allé. Dette svarer til 16,71 % af motionsfeltet. CPH Half-deltagerne med udenlandsk pas kommer fra ikke færre end 104 nationer. Til sammenligning var der 57 forskellige nationaliteter i motionsfeltet i 2015, og 10 % af motionsløberne var fra udlandet.

Med 957 deltagere fra vores naboland, topper Sverige med den absolut største udenlandske deltagernation.

Derefter kommer Storbritanien med 416 deltagere, Norge med 407 og Tyskland med 324 deltagere.

Blandt de bemærkelsesværdige udenlandske deltagernationer er USA, idet der er ikke færre end 144 motionsløbere med amerikansk pas i Københavns og Frederiksbergs gader på søndag. 

Top 10 landefordeling

  1. Danmark
  2. Sverige
  3. Storbritannien
  4. Norge
  5. Tyskland
  6. USA
  7. Spanien
  8. Frankrig
  9. Italien
  10. Holland

Den samlede nationalitetsfordeling af de ialt 21.561 motionsløbere, der havde tilmeldt sig fredag formiddag, kan ses her.

Andre tal omkring Copenhagen Half Marathon 2016:

Kønsfordeling: 59% mænd, 41% kvinder

Aldersfordeling: Der er flest deltagere i alderen 26 år. Se oversigt over samlet aldersfordeling her samt antal deltagere i de forskellige aldersgrupper på listen herunder:

  • 10-14 år: 66
  • 15-19 år: 752
  • 20-24 år: 1764
  • 25-29 år: 2967
  • 30-34 år: 2715
  • 35-39 år: 2829
  • 40-44 år: 3277
  • 45-49 år: 2927
  • 50-54 år: 2217
  • 55-59 år: 1189
  • 60-64 år: 481
  • 65-69 år: 194
  • 70-74 år: 78
  • 75-79 år: 19
  • 80-84 år: 3

Frivillige hjælpere:
1300 frivillige hjælper til på selve løbsdagen. I start- og målområdet er der yderligere op mod 300 frivillige, og derudover er der teknisk crew, dommere, medical crew, presse- og kommunikationsteam m.m.

Forventede sluttider:
Løberne er indplaceret i startgrupper ud fra den forventede sluttid, de selv har angivet ved tilmelding:

  • < 1:30 = 6,6%
  • 1:30 – 1:45 = 20%
  • 1:45 – 2:00 = 38%
  • 2:00 – 2:15 = 21%
  • 2:15 – 2:30 = 10,5%
  • > 2:30 = 3,6%

Fakta om Copenhagen Half Marathon
Copenhagen Half Marathon er Nordens eneste IAAF-labelløb. Allerede til premieren i 2015 fik CPH Half tildelt en bronzelabel, og i år er løbet blevet blåstemplet med et IAAF-sølvlabel.

De seneste to år har gaderne i København og Frederiksberg lagt grund til halvmaraton-tider af ypperste verdensklasse, og det bliver med sikkerhed tilfældet igen, når startskuddet til Copenhagen Half Marathon lyder d. 18. september. Årets elitefelt er nemlig det stærkeste nogensinde - og anført af sidste års vinder, kenyaneren Bedan Karoki Muchiri, vil afrikanerne jagte verdensrekord ved CPH Half i 2016! Læs mere om jagten på verdensrekorden her.

Live-transmission
Der vil være live-transmission af løbet på dr.dk og DR TV fra kl.11.00 samt på storskærme i start- og målområdet og rundt omkring i byen.

Transmissionen kan desuden streames live via CPH Half App’en og på cphhalf.dk fra kl. 11.00. Derudover lægges streaming feedet ud til presse-pool.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design