Loading...

Ny rapport om løbere i Danmark på vej:

Nyt samarbejde åbner mulighed for endnu bedre løb i Danmark

05. februar 2016 · Henriette Leth Nielsen

Bevæg dig for livet - Løb og Motionslob.dk udarbejder sammen analyse af løbere og ny rapport om løbsmarkedet i Danmark.

Udviklingen går i dag stærkt inden for arrangerede løb, og vi forventer, at der er sket en kæmpe udvikling på løbsmarkedet siden 2013. Blandt andet er der på disse år sandsynligvis sket en stor vækst i antal ikke traditionelle løb / konceptløb og ligeledes i deltagerantal til disse løb. 

Bevæg dig for livet – Løb under Dansk Atletik Forbund & DGI og Motionslob.dk ønsker derfor at udarbejde en ny rapport om løbsmarkedet i Danmark og se på, hvad der er sket på løbsmarkedet fra 2013 til og med 2015.

Konkret er Bevæg dig for livet – Løb under Dansk Atletik Forbund & DGI og motionslob.dk derfor gået sammen om at udarbejde ny rapport om løbsmarkedet i Danmark.

I 2014 udarbejdede Dansk Atletik Forbund og daværende MotionDANMARK en rapport om løbsmarkedet i Danmark ud fra tal indsamlet i 2013. Den kommende rapport vil være baseret på tal indhentet i 2015. Denne gang vil henholdsvis Bevæg dig for livet – Løb og Motionslob.dk levere statistik til projektet, analysere data og udarbejde selve rapporten, der efterfølgende kan bruges af begge.

Formålet med rapporten er for begge parter at kunne give arrangørerne i Danmark viden, som kan understøtte deres arbejde med at planlægge løb. Desuden er formålet med rapporten at indsamle viden til eget brug og promovere henholdsvis motionslob.dk og Bevæg dig for livet – Løb som eksperter på området.

Blandt de konkrete områder inden for løb som vil blive analyseret i rapporten kan bl.a. nævnes:

  • Motionsløbsmarkedet
  • De største løb i Danmark
  • Hvor er løbsmarkedet på vej hen?
  • Hvem er løberne?

Dansk Atletik Forbund og MotionDANMARKs rapport ”Løb i Danmark – En rapport om løbsmarkedet” fra 2014 tog udgangspunkt i indsamlede data fra 2008 til 2013 via kilometertælleren. Se rapporten her.

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design