Loading...

Pressemeddelelse

Ringsted og Fredericia er landets første GoRun-byer

28. januar 2016 · Henriette Leth Nielsen

PRESSEMEDDELELSE: Nyt, ugentligt gratisløb skal få alle i Ringsted, Fredericia og de to byers omegn til at gå, løbe og bevæge sig mere: GoRun hver søndag kl. 10.

Med mange stillesiddende arbejds- og fritidstimer ved den lille eller store skærm er det ekstra vigtigt at huske at bevæge sig hver dag. GoRun er et spritnyt, gratis gang- og løbekoncept, der gør det både nemt at komme i gang med at bevæge sig mere - og nemt at skabe sjov og hygge omkring den faste løbetur. Ringsted og Fredericia er to af landets allerførste byer, der afvikler GoRun hver søndag kl. 10.

Når GoRun afvikles hver søndag kl. 10 i Ringsted og Fredericia, er det, udover at være et vigtigt element i dansk idrætshistories største og mest ambitiøse projekt hvor DIF og DGI er gået sammen om at få flere danskere til at bevæge sig, en aktivitet, de lokale tovholdere ser frem til at bygge op til en endnu større aktivitet i Ringsted, Fredericia og de to byers omegn. 

”Vi er stolte over at være medarrangør af GoRun, for vi er jo med til at få flere til at bevæge sig mere ved at skabe gode rammer for både erfarne og uerfarne løbere. Vi har etableret en rigtig fin rute og håber, at alle i byen vil tage naboer, venner og bekendte med – også de der ikke løber i dag. GoRun-ruten er 2,5 km lang – og det er op til den enkelte, om man vil gå eller løbe en eller to runder eller eventuelt løbe én runde og gå én runde, lyder det fra de lokale GoRun-arrangører, Peter Dorff Hansen fra RIMO (Ringsted Motionsklub) og Jørgen Mollerup-Madsen fra Fredericia Løbeklub.

 

Alle er velkomne

Selvom det er RIMO og Fredericia Løbeklub, der er lokal GoRun-arrangør, henvender konceptet sig ikke kun til løbere.

 

Gorun Projektleder Kenneth Havndrup PM”Der er plads til alle til GoRun - uanset alder, køn, erhverv, bopæl og erfaring med løb. Både erfarne løbere og den del af befolkningen, der ikke er fysisk aktive i dag, er særdeles velkomne. I de uger vi har afviklet GoRun i Ringsted og Fredericia, har der både været løbere i forskelligt tempo og gående. Sidstnævnte har gennemført løbet i støvler og vinterjakker, mens løberne har løbetøj på. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at GoRun ikke kræver specielt eller avanceret løbeudstyr og/eller topmoderne løbetøj for at deltage,” fortæller GoRun-projektleder Kenneth Havndrup.

 

GoRun er foreløbig skudt i gang i Ringsted og Fredericia – og flere byer rundt i hele landet er på vej med GoRun.

 

Samarbejde mellem kommuner, løbeklubber og DGI landsdelsforeninger

GoRun er et af de allerførste projekter Dansk Atletik Forbunds og DGIs nye, fælles motionsløbssatsning, Bevæg dig for livet - Løb. De enkelte GoRun organiseres lokalt i et samarbejde mellem primært kommunerne, DGIs landsdelskontorer og løbeklubberne. Det er gratis at deltage i GoRun, og målet er, at GoRun afvikles hver søndag rundt i hele landet.

 

”Vi er stolte over at etablere en lokal aktivitet, der vil generere en fællesskabsfølelse for de forskellige parter – i form af såvel borgerne der skal ud og løbe sammen med naboer og andre fra lokalområdet samt de lokale løbeklubber og kommunerne der sammen skal arrangere løbene,” fortæller administrerende direktør i DGI, Søren Brixen.

 

Selvom teamet bag det nye gratisløb forventer, at GoRun først skal løbes i gang, før det bliver en naturlig del af danskernes weekendvaner, er der ambitiøse målsætninger for projektet.

 

”DGI og DIF er gået sammen om et af dansk idrætshistories største og mest ambitiøse projekter, der skal få flere danskere til at bevæge sig. Og vi er glade for at kunne bidrage til at løse denne fælles opgave – og forhåbentlig bidrage til at styrke den generelle folkesundhed”, fortæller direktør i Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen.

 

Tilmelding og yderligere information om GoRun her.

 

Læs mere om GoRun på vores GoRun-Facebook-side og i vores GoRun-Facebookgrupper for Ringsted og Fredericia.

 

Se mere om GoRun i TV-reportagen på DanmarkCTV og i vores GoRun-video her.

 

Fakta om GoRun 

  • GoRun Ringsted afvikles hver søndag kl. 10 med start og mål ved Ringsted Sportscenter, Tværallé 8, 4100 Ringsted
  • GoRun Fredericia afvikles hver søndag kl. 10 med start og mål ved Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
  • Løbsarrangør af GoRun Fredericia: Jørgen Mollerup-Madsen fra Fredericia løbeklub
  • Løbsarrangør af GoRun Ringsted: Peter Dorff Hansen/RIMO, Ringsted kommune (og gerne i samarbejde med andre foreninger og frivillige)
  • GoRun er et nyt, enkelt løbekoncept til hele Danmark – 5 kilometer hver søndag kl. 10
  • GoRun forankres i lokale løbsorganisationer og gennemføres i samarbejde med landets kommuner
  • GoRun henvender sig til alle: Både den ikke-aktive del af befolkningen og erfarne løbere, der løber alene eller i klub
  • De enkelte GoRun-løb arrangeres i tæt samarbejde en lokal løbsansvarlig
  • GoRun er en del af Bevæg dig for livet, der støttes af Nordea-fonden og Trygfonden
  • #bevægdigforlivetløb

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design