Loading...

NYHEDER OM LØB

11.000 løbere krydser Lillebæltsbroen i morgen

08. maj 2015 · Jeppe Weinreich

For 8. år i træk afvikles Lillebælt Halvmarathon, hvor de 11.000 startnumre længe har været udsolgt. Helt fremme forventes der et spændende opgør mellem de to danske profiler Henrik Them og Thijs Nijhuis.

Grundet rådhusbyggeri er start og mål blevet flyttet, men ellers er der ikke blevet pillet ved det succesløb, som Lillebælt Halvmarathon har været siden den første start i 2008. Deltagerne vender tilbage år efter år for at være del af det professionelt arrangerede løb, som er og bliver pejletårnet blandt motionsløb i Trekantsområdet.

De 11.000 startnumre er for længst udsolgt, og selvom løbet ikke som i fjor har DM-status, har flere hjemlige eliteløbere alligevel meldt deres ankomst. Det gælder først og fremmest Henrik Them (Sparta) og Thijs Nijhuis (Viborg AM), der med sejre i løbet i hhv. 2012 og 2014 sørger for øget fokus på duellen helt fremme. Elitefeltet er endnu ikke blevet offentliggjort, men rygter vil vide, at tre stærke engelske løbere har meldt deres ankomst.

Hvis man ikke er blandt de 11.000 heldige, som skal deltage, kan løbet følges i en live-transmission, som starter med optakt allerede kl. 12.00 – klik HER.

Lillebælt Halvmarathon - Miiddelfart d. 9. maj 2015 kl. 14
Hjemmeside

 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design