Loading...

NYHEDER OM LØB

Få brudt dine grænser i Albertslund

15. april 2015 · Jeppe Weinreich

Lørdag d. 25. april byder muligheden sig for at nå ud, hvor de færreste har været: forbi maratongrænsen og ud til enten 50 eller 100 km. Det sker ved CPH ultra 100, som ultraløbsklubben ALOT står bag.

Arrangørerne kalder det ubeskedent for ”Danmarks bedste 100 km løb”, og måske er der noget om snakken. CPH ultra 100, som foregår på en 2,22 km lang rundstrækning omkring Tueholm Sø ved Albertslund, er nemlig kendt som et særdeles velorganiseret løb. Således har det tre gange tidligere dannet ramme om DM. Samtidig er der tale én stor fest afviklet i naturskønne områder, hvor det ikke skorter på musik og publikumsopbakning.

Ud over 100 eller 50 km er det også muligt at løbe den klassiske maratondistance (19 omgange = 42,195 km), og hvis man vil løbe knap så langt, men gerne tage del i festen, er det muligt at stille et stafethold på fem eller ti personer, som så deles om de 100 km.
Den slags strabadser kræver energi undervejs, og målområdet er da også et slaraffenland for tomme energidepoter: slik, chokolade, frugt, kanelgifler, salttabletter og naturligvis væske.

CPH ultra 100 – Albertslund, lørdag d. 25. april kl. 8.00
Læs mere – klik HER

Løbet er med i Danmarks Officielle Løbskalender

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design