Loading...

Fra Børneløbet ved Hedelands Bjergløb 2014. (foto: Annette Jespersen)

NYHEDER OM LØB

To gode søndagsløb for hele familien

10. april 2015 · Jeppe Weinreich

Det er forår, det er søndag - og forhåbentlig skinner solen. Så hvad bedre kunne være end at tage hele familien med til et godt arrangeret motionsløb? Søndag d. 19. april byder Danmarks Officielle Løbskalender på løb i enten Aalborg eller Hedehusene.

Hedelands Bjergløb – Hedehusene, søndag d. 19. april 2015
Smuk natur på en udfordrende og kuperet rute. Dét er essensen af Hedelands Bjergløb, som udgør en oplagt mulighed for motionsløbere, der ikke kigger så meget på uret undervejs, men hellere vil have en oplevelse ud over det sædvanlige. Alle løbere, undtagen børnene, skal op på toppen af Skibakken, en skrap stigning med en flot udsigt til Roskilde Domkirke og Køge Bugt. Det kræver sin løber at komme hele vejen op på toppen uden at gå undervejs! Børneløbet er ligeledes et populært indslag, og ruten er lagt således, at de små kan ses fra startstedet, mens de løber rundt om søerne ved Skibakken. Der er medalje og is til alle børn, når de passerer målstregen. Ruten er en rundstrækning på godt 10 km, og der er mulighed for distancer fra 5 km og helt op til en hel maraton.

Kl. 9:00 31,6 km & 42,195
Kl. 9:15 Børneløb
Kl. 10:30 Kvart- & halvmaraton
Kl. 10:45 5 km
Læs mere – klik HER

Craft Active Run – Aalborg, d. 19. april 2015
Der er tale om løb for hele familien, som kan tilbyde udfordringer for alle uanset niveau. På en inspirerende og varieret rute tilbyder arrangørerne de klassiske distancer: 5, 10 eller halvmaraton.  Ruten foregår på asfalt og grus, og der er pæne stigninger, som giver deltagerne en flot udsigt over Aalborg by og Limfjorden. Efter løbet vil der være sund forplejning sponseret af Salling stormagasin. Der udloddes præmier (fra Craft) til de tre hurtigste på hver distance. Tilmelder du dig inden d. 15. april, får du en lækker sportstaske fra Craft med i købet.

Kl. 10:00 Halvmaraton
Kl. 10:30 5 & 10 km
Læs mere – klik HER

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design