Her er du: Forside > Løb > Nyheder om løb > 04-09 Test forårsformen i Odense eller Allerød
HCA Airport i Odense. Fladere rute findes ikke.
Test forårsformen i Odense eller Allerød
09. april 2015 · Jeppe Weinreich
Torsdag og lørdag i næste uge er der en oplagt mulighed for at teste formen, inden sæsonen for alvor går i gang. Løb en DAF-opmålt 5 eller 10 km og se, om vinterens træning har båret frugt.
Det er blevet tid til at smide tightsene til fordel for løbeshorts! Foråret er – hvis du skulle være i tvivl – ankommet, og lysten til at løbe lidt ekstra er følgelig steget. Hvad enten du har fået trænet flittigt i løbet af vinteren, eller ligget lidt for meget på den lade side, så er april en oplagt måned at teste formen i. Meget passende er der i næste uge derfor to gode tilbud i Danmarks Officielle Løbskalender.
Løvernes Testløb – Allerød (torsdag d. 16. april)
Konceptet er ganske enkelt. Man møder op på Skovvang Stadion kl. 17.30, og så varmes der stille og roligt op med en joggetur ud til startstedet. Herefter foregår testløbet, som er 5 km. Læs mere HER
PR Challenge – Odense (lørdag d. 18. april)
HCA Airport åbner helt eksklusivt dørene for både bredde- og elitemotionister, når PR-Challenge afvikles for først gang. Løbet tager udgangspunkt i deltagernes egne personlige mål og resultater, og al fokus er på at hive nye personlige rekorder i hus. Arrangørerne kalder det selv for Danmarks hurtigste ruter på 5 og 10 km. Der er mellemtider for hver løbet kilometer, så deltagerne får de bedste muligheder for at præstere en rekordtid. Efter løbet fejres de forhåbentlig mange nye rekorder med kransekage og bobler i teltet.
Ruter:
kl. 10:00 - 5 km
kl. 11:00 - 10 km
Læs mere HER