Loading...

NYHEDER OM LØB

Tag til festligt påskeløb i Aarhus

25. marts 2015 · Jeppe Weinreich

Påskemandag er der motionsløb rundt om den smukke Egå Engsø i det nordlige Aarhus. Der er ikke bare tale om et festligt løb med påskeæg til de første 150 børn, ruten – 5 eller 10 km - er også flad og hurtig.

Hvad er bedre end at komme ud at spæne en tur dagen efter påskefrokosten? Nej, vel? Egå Engsø Rundt finder sted Påskemandag (6/4)nord for Aarhus, og løbet byder på en hurtig 5 eller 10 km. Til de første 150 børn er der tilmed påskeæg, så der er al mulig grund til at tage hele familien ud på en rask tur – i foråhåbentlig flot påskevejr.

Alle kan deltage i det traditionsrige løb, hvor 600 forventes at stille op. For de fartvante løbere er turen flad og hurtig, og jævnligt sætter folk personlig rekord på løberuten. De voksne løbere får tilmed en gratis Buff halsedisse, hvis forårssolen mod forventning ikke viser sig fra sin bedste side. Løbet er arrangeret af Aarhus Fremad Atletik & Motion. Starten går kl. 10.00 for 5 km løberne fra parkeringspladsen ved Viengevej, mens 10 km løberne begynder samme sted kl. 10.15.

Løbet er certificeret og med i Danmarks Officielle Løbskalender

Egå Engsø Rundt – Påskemandag d. 6. april 2015
Mere info – klik HER

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design