Loading...

NYHEDER OM LØB

Løb årets første halvmaraton i Aalborg

25. februar 2015 · Jeppe Weinreich

2015 rummer et væld af gode halvmaratonløb med Copenhagen Half som højdepunktet d. 13. september. Allerede d. 22. marts kan du prøve kræfter med de 21,1 km, når startskuddet til New Balance Halvmarathon lyder i Aalborg.

Halvmaraton hitter som aldrig før. Hvad enten det er i Lyngby, Aarhus, Middelfart eller i hjertet af København - som ved sidste års enestående VM - har de 21,1 km vist sig som opskriften på succes. Så går du med en drøm om at løbe eksempelvis Copenhagen Half d. 13. september, kan du passende teste dig selv allerede i næste måned (22/3). Her indbyder Aalborg Øst Road Runners Club nemlig til deres nordjyske halvmaratonklassiker.

Søndag kl. 13 lyder startskuddet i Tornhøjparken. Løbet foregår på det bilfri cykelstinet i Aalborg Øst, hvor der skal løbes to omgange af ca. 10 km plus en start- og mål-strækning. Ruten er DAF-opmålt og altså helt præcist 21,0975 km.

Flere deltagere har allerede været med i arrangørklubbens fortræningsprogrammer. Læs mere HER, hvor du også kan tilmelde dig.

New Balance Halvmarathon – Aalborg, d. 22. marts
Løbet indgår i Danmarks Officielle Løbskalender 2015

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design