Loading...

Foto: Jaques Dehnbostel

NYHEDER OM LØB

Et spektakulært DM i Trail

20. januar 2015 · Jeppe Weinreich

Det dramatiske landskab ved Hammershus på Bornholm udgjorde sidste lørdag (17/1) de perfekte rammer til nyskabelsen DM Trail. Arrangørerne havde håbet på sne – den kom ikke – men løberne fik i den grad mudder under fødderne.

Kan man virkelig blive dansk mester på halvmaraton med tiden 1:40,26 time? Ja, det kan man – med den lille vigtige tilføjelse, at vi her taler om disciplinen ”Trail”. De godt 100 minutter var nemlig, hvad lokalfavoritten Jesper Noer fra Tejn IF brugte på at gennemføre – eller snarere forcere - DM-strækningen, som var henlagt til Bornholm, hvor klipperne omkring Hammershus udgjorde en flot scene til det, der var det første officielle danske mesterskab inden for genren.
DMtrail_Jaques Dehnbostel


Mudrede skovstier og stigninger så stejle, at man havde brug for noget at holde sig fast i, var ingredienserne i løbet, der udviklede sig til en ren bornholmsk triumf. Således var det arrangørklubben Tejn IF, der var så ubeskedne at tage alle tre podiepladser hos mændene. 


Hos kvinderne viste den nykårede danske mester på maraton, 42-årige Rikke Due-Andersen fra Team Hechmann Sport, at hun også kan begå sig uden for de flade asfaltveje. Den løbende superveteran, der er læge og mor til fire, klemte sig lige akkurat under de to timer og kunne dermed henvise en anden sej veteran, trail-specialisten Dorte Dahl (Blovstrød Løverne), til andenpladsen.

107 deltagere – heraf godt 30 kvinder – kom gennem strabadserne.

DM Trail – Allinge, Bornholm d. 17. januar 2015
21,1 km
Mænd
1. Jesper Noer, Tejn IF 1:40,26 time
2. Christian Grøn Nørfelt, Tejn IF  1:41,56 time
3. Andreas Carlsen, Tejn IF 1:43,32 time
Kvinder
1. Rikke Due-Andersen, Team Hechmann 1:59,53 time
2. Dorte Dahl, Blovstrød Løverne 2:03,01 timer
3. Karin Louise Swiegers, Langgarverne 2:08,57 timer
Alle resultater

- Se flere af Jaques Dehnbostels billeder HER
- Se en video fra mesterskabet HER

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design