Loading...

NYHEDER OM LØB

Tilmeldingen til årets Løber- og Arrangørseminar er åbnet!

18. september 2014 · Jeppe Weinreich

Forhåbentligt har du allerede længe haft datoen søndag d. 9. november i kalenderen – dagen hvor SDU og DAFs årlige løber- og arrangørseminar afholdes på Syddansk Universitet i Odense.

”Jeg er meget stolt over at præsentere årets program. Det er over hele linjen særdeles kompetente oplægsholdere vi præsenterer - og emnerne spænder vidt.”

Sådan lyder det fra primus motor bag Løberseminaret, den kendte løbetræner Thomas Nolan. Seminaret har for længst etableret sig som et must i november for alle med interesse for løb. I år er der tale om det hidtil bedste program. Intet mindre.

”Jeg tror, mange vil få svært ved at vælge, hvilke foredrag og træningssessioner de skal booke sig ind på, men det er mit håb at mange klubber vil fylde en, eller måske endda flere biler, og tage af sted. Og så kan man jo dele guldkorn, tips og ideer med hinanden på vejen hjem,” lyder rådet fra Nolan.

Et seminar for alle
”Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger de foregående år, og har forsøgt at forbedre de kritikpunkter og forslag til foredrag, der har været. Fx har vi i år foredrag om børne- og ungdomstræning på programmet, ligesom vi tilbyder endnu flere praktiske sessioner. En del tror, at seminaret kun er henvendt til dem, der er noget inden for løbeverdenen i forvejen, men det er ikke tilfældet. Seminaret er for alle, der kan lide at løbe, fra hyggemotionisten over supermotionisten til tovholdere og trænere i både store og små klubber. Vi forsøger at lægge niveauet, så der er inspiration og viden at hente uanset forudsætninger”.

Thomas Nolan fortæller endvidere, at de fleste af de praktiske sessioner er begrænset til 50 deltagere for at sikre fuldt udbytte for alle deltagere. Er der således praktiske sessioner, man vil man være sikker på at kunne deltage i, kan det være smart at tilmelde sig hurtigt.

To forskellige seminarer
Samtidig med løberseminaret vil der ligesom i fjor også være et sideløbende seminar for de klubber og foreninger, der arrangerer motionsløb. Maria Severin fra MotionDANMARK opfordrer derfor til, at en klubs løbsansvarlige også tager en tur til Odense d. 9. november. 

”Formålet med seminaret er at inspirere og klæde arrangørerne endnu bedre på til at afholde løb og give løberne i Danmark fantastiske oplevelser,” fortæller Maria Severin. ”På seminaret i år vil man blandt andet kunne høre om de erfaringer, vi i Dansk Atletik Forbund gjorde os, da vi arrangerede den gigantiske event IAAF/AL-BanklVM Halvmaraton.”

Brugen af Facebook i markedsføringen af et løb er et andet vigtigt punkt, som Maria Severin mener, at mange arrangører kunne bliver skarpere på. Fokus på sikkerheden omkring et løb er ligeledes et andet vigtigt punkt. Men ud over det, så lægger seminaret også op til, at de forskellige arrangører får en masse sparring med hinanden.

Løber- og Arrangørseminar 2014 
Tid: Søndag d. 9. november kl. 9:45-17
Sted: Syddansk Universiet - Campusvej 55, 5230 Odense M

Mere info  + tilmelding HER

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design