Loading...

NYHEDER OM LØB

Tag til ½maraton-expo denne weekend

11. september 2014 · Jeppe Weinreich

I dagene op til Powerade Copenhagen Half Marathon lægger Sparta Hallen på Østerbro tag til årets store Expo. Dørene slås op fredag, hvor de mange tusinde deltagere skal afhente deres startnummer.

Asics, Brooks, Mizuno og Nike. De er der stort set alle sammen, de store og kendte mærker inden for løbesko. Det gælder også de godt 11.000 deltagere i søndagens Powerade Copenhagen Half Marathon. For de skal nemlig alle afhente deres startnummer i løbet af de tre dage, hvor Expo’en holder åbent.

På messen kan du – ud over at møde en masse andre løbekollegaer – se de helt nye trends inden for udstyr til løb. Hvad enten du er på udkig efter par nye sko, tights eller et GPS-ur, så er der bestemt noget at komme efter. Den kendte specialbutik inden for løb – Marathon Sport – har en masse gode messetilbud. Du kan naturligvis også fylde depoterne op inden dit løb med dejlig kaffe, friskpressede juice, en sandwich eller en wrap. Så vel mødt!

Expo - åbningstider
Fredag den 12. september kl. 12.00 – 19.00
Lørdag den 13. september kl. 10.00 – 18.00
Søndag den 14. september kl. 9.00  – 14.00 (udlevering af startpakker til kl. 11.00)

Har du har spørgsmål, sidder Sparta Kundeservice klar til at hjælpe dig i Informationen på Expo'en inden for ovennævnte åbningstider.

Adresse
Sparta Hallen
Gunnar Nu Hansens Plads 11
DK-2100 København Ø
 

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design