Loading...

NYHEDER OM LØB

Succesen med VM fortsætter med Powerade

06. juni 2014 · Jeppe Weinreich

I forlængelse af succesen med VM Halvmaraton fortræning tilbyder Dansk Atletik Forbund nu et GoRun! fortræningsforløb. I stedet for VM er det september måneds Powerade Copenhagen Half Marathon, som der trænes frem til. Startnumre til det populære løb er en del af pakken.

Det er et forløb, der minder om det, som fandt sted i forbindelse med VM Halvmaraton. Der er dog tale om en række nye, spændende træningspas, der bygger deltagerne op til Powerade Copenhagen Half Marathon og som lægger vægt på, at klubtræningen skal være social og give mulighed for, at alle deltagere - uanset niveau - kan træne sammen og udvikle sig individuelt.

For en pris på kr. 3.500 kr. tilbyder vi klubben et GoRun!-fortræningsforløb med følgende indhold:

• 25 startnumre til Powerade Copenhagen Half Marathon (værdi ca. 7.000 kr.).
• Et træningsforløb frem mod Powerade Copenhagen Half Marathon indeholdende:
• En 6 timers træneruddannelsesdag for klubbens trænere med praktisk og teoretisk introduktion til forløbet.
• En trænerhåndbog med specifik beskrivelse af to ugentlige træningspas fra 30. juni og 11 uger frem (selvtræningsprogrammer til løbere og klubber, der ikke har fællestræning i sommerferien).
• En træningssession og foredrag hos jer omhandlende træning og forberedelse til halvmaraton.
• 10 forskellige træningsprogrammer.
• Frokost og lækre træner-T-shirts til deltagende trænere på træneruddannelsesdagen.
• Support fra DAFs konsulentteam.
Betingelserne er, at klubben underskriver en samarbejdsaftale og:
• Deltager med mindst 2 trænere på én af træneruddannelsesdagene.
• Markedsfører forløbet på deres hjemmeside og afholder fællestræningspassene.
• Gennemfører en evaluering af forløbet blandt deltagerne og i trænergruppen.
Træneruddannelsesdagene foregår i Brøndby, og deltagerne kan vælge mellem at uddanne sig:

• Tirsdag d. 24. juni kl. 15-21.30 eller
• lørdag d. 28. juni kl. 10-16.30

For klubber fra Fyn og/eller Jylland kan der laves særskilte aftaler.

Læs mere HER

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design