Loading...

NYHEDER OM LØB

Dansker vinder Veteran-VM på ultradistancen 100 km

26. november 2014 · Jeppe Weinreich

Pia Joan Sørensen, 46, kæmpede bravt i Qatars hede og kom ind som en samlet nr. 23 - men som hurtigste kvinde i aldersklassen 45-49 år. Hendes tempo undervejs var på under 3:37 timer pr. maraton.

PiaJoanSørensen

Efter lokale forhold var der egentlig ganske køligt, da VM 100 km sidste fredag blev afviklet i Doha, Qatar. Men temperaturer på 20-25 grader er stadig langtfra optimalt på så lang en distance. Den danske super-veteran Pia Joan Sørensen holdt dog ud hele vejen og kunne midt om natten krydse målstregen som nr. 23 i den udmærkede tid 8:34,18 timer - hvilket svarer til et maratontempo på lige under 3:37 timer! Undervejs fyldte Sparta-løberen 46 år, og hun kunne efterfølgende meget passende fejre dagen med titlen i klassen 45-49 år (foto).

Knap så godt gik det Danmarks anden deltager, Brian Arreborg Hansen, der havde håbet på for første gang at komme under de syv timer. Omkring 60 km inde i løbet måtte han udgå efter at have passeret de 50 km som nr. 33.

VM 100 km – Doha (QAT) d. 21. november 2014
Mænd
1. Max King USA 6:27:43 timer
2. Joans Buud NED 6:32:04
3. Jose Antonio Requejo ESP 6:37:01
-Brian Arreborg Hansen, DEN DNF

Kvinder
1. Ellie Greenwood GBR 7:30:48 timer
2. Chuyuki Mochizuki JPN 7:38:23
3. Joasia Zakrzewski GBR 7:42:02
23. Pia Joan Sørensen, DEN 8:34,18 (nr. 1 i klassen 45-49)

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design