Loading...

NYHEDER OM LØB

Mor til to løber 219 km på et døgn

30. juli 2014 · Jeppe Weinreich

Det tidligere folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen, 33, forbedrede sidste weekend i Prag en 19 år gammel dansk rekord i 24 timers løb.

24 timer tilbragt med løb på en 1 km lang rundstrækning. I hed sommervarme og med den eneste afveksling undervejs, at der skulle skiftes løberetning efter 12 timer. Nej tak, ville de fleste nok sige, men for Anne Marie Geisler Andersen var der ingen vej udenom. Hun klarede strabadserne og nåede sit mål: at slå den danske rekord, som Anni Lønstad satte tilbage i 1995 ved at klare 217,7 km på det lange døgn. 219 km lyder Anne Marie Geisler Andersens nye rekord på. En utrolig præstation af den 33-årige mor til to og tidligere folketingsmedlem for det Radikale Venstre.

"Da jeg løb ind over målstregen efter 218 km og lige i armene på Morten (hendes mand, red.), brød jeg sammen i gråd. Det var så overvældende og havde været den vildeste overvindelse nogensinde. Jeg havde overvundet mine rygproblemer, min dårlige mave, vabler der sprang en efter en, regnvejr, hede og manglende tro. Den sidste runde valgte jeg at gå, tænkende på en anden ultraløber, der har skrevet noget i retning af, at man ikke er rigtig 24-timer sløber, før man har været i gang alle 24 timer. Jeg tudede. Det var så stort, og jeg var så træt!" skriver hun på sin blog, hvor hele rekordløbet minutiøst er beskrevet.

Den nykårede danmarksrekordholder udgav i 2011 den stærkt personlige bog "Frem i lyset" om sin opvækst med en far, der var stærkt depressiv og flere gange indlagt. Selv har hun arvet det skrøbelige sind, og som politiker har det netop været på det social- og sundhedspolitiske, at hun har været ordførende.

Læs hendes lange beretning om rekordløbet på bloggen HER

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design