Loading...

NYHEDER OM LØB

Harriet på 91 sætter ny maratonrekord

07. juni 2014 · Jeppe Weinreich

Med tiden 7:07,42 timer stod den 91-årige Harriet Thompson sidste weekend for en opsigtsvækkende verdensrekord. Den amerikanske kvinde skar dermed mere end en time af den tidligere rekord for løbere over 90 år.

Alder er ingen hindring, lyder det. I hvert fald ikke hvis man hedder Harriet Thompson. Den 91-årige amerikaner kan nu kalde sig verdensrekordindehaver. En rekord, som hun erobrede ved sidste weekends San Diego Marathon, som indgår i serien af løb under titlen "Rock'n Roll". Og som man ville sige det på amerikansk: Harriet rocks!

"De første 20 km føltes egentlig lette. Men ved omkring 26 begyndte det at blive lidt hårdere," lød det nøgternt fra kvinden, da Runner's World talte med hende efter løbet.
Hvis alder ikke er nogen hindring, så er Harriet også beviset på, at det aldrig er for sent at komme i gang. Således var hun 76, da hun løb sit første maratonløb!

Og hendes næste løb? Det bliver i San Diego til næste år. "Hvis jeg altså stadig er her," som hun siger det. "Jeg vil i hvert fald forsøge at gøre det endnu bedre til den tid - og være i bedre form."

Hendes hemmelighed bag den gode form? "Masser af søvn og masser af vand."

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design