Loading...

NYHEDER OM LØB

Deltag i Flodløbet

19. juni 2014 · Jeppe Weinreich

Lørdag den 28. juni har du mulighed for at kombinere en formtest med en smuk naturoplevelse. Ruten ved Flodmarathon i Randers er nemlig flad og hurtig, og de forskellige distancer er de klassiske (DAF-opmålte) på 5 & 10 km samt halvmaraton & maraton. Det bliver med garanti en hyggelig aften med løb, mad og musik i det centrale Randers.

Det er Atletikkens Venner og Spar Nord, som i samarbejde med Randers Regnskov har henlagt årets start og mål til Danmarksparken, som er det nyeste skud på den hastigt voksende regnskov. Arrangørerne den ambition at gøre løbet sikkert såvel som attraktivt for de deltagende, hvilket betyder, at der maksimalt vil være plads til 800 løbere fordelt på de fire distancer.

Danmarks eneste flod
I fjor var det første gang, at målet var henlagt i Danmarksparken, men ellers er alt ved det gamle. Deltagerne skal naturligvis stadig krydse Gudenåen - Danmarks eneste flod - to gange på hver omgang, og i lighed med andre år vil der være fysioterapeuter til stede i målområdet.

Placeringen af løbet i Danmarksparken åbner desuden op for, at børn og unge mennesker kan prøve de forskellige legeredskaber, som parken tilbyder. Der vil under hele arrangementet være åbent i restauranten i parken, hvor mad og drikke samt is kan købes. Har du selv mad og drikke med, er dette helt i orden. Der er borde og bænke til dette både under tag og åben himmel.

Eftertilmelding
Det er muligt at eftertilmelde sig på løbsdagen fra kl. 15.

Tid: 28. juni
Sted: Randers
Distance: 5 km / 10 km / Halvmaraton / Maraton
Arrangør: Atletikkens Venner

Starttidspunkter
16:00 Maraton
17:00 Flodløbet for børn (800 meter) - medalje os is til alle børn op til 11 år
18:00 Halvmaraton
18:30 10 km
19:00 5 km

Løbet er med i MotionDANMARK Kalenderen 2014.
Kalenderen er sponsoreret af Tryghedsgruppen.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design