Loading...

NYHEDER OM LØB

Dansk kvartet til Europa Cup i maraton

27. august 2014 · Jeppe Weinreich

Maratonløbet ved sommerens Atletik-EM i Zürich rummer også en holdkurrence, hvor Danmark stiller med fuldt hold (fire deltagere). De sidste to er netop blevet udtaget.

Sæsonens absolutte højdepunkt for dansk atletiks bedste udøvere er EM i Zürich i dagene 12.-17. august. Som ved alle store mesterskaber maratonløbet lagt på den sidste konkurrencedag, og i år vil der være ekstra stor dansk deltagelse i den skrappe dyst. Europa Cup'en i maraton - som er et selvstændigt holdmesterskab - er nemlig indlagt i dette løb, og for første gang i flere år stiller Danmark med et hold.

Umiddelbart efter IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton blev Lars Budolfsen (Sparta) og Jesper Faurschou (Herning LK) udtaget på baggrund af deres fine præstationer, og mandag d. 1. juli kunne sportschef Thomas Bøgh så annoncere, at de to andre løbere på det danske hold bliver Henrik Them (Sparta) og Peter Bech (AGF).

Sidstnævnte blev i forbindelse med VM Halvmaraton i København siet fra, da det endelige danske hold skulle stilles, men han leverede alligevel en fornem præstation, da han fra motionsfeltet satte PR med 1:06,34 og undervejs slog flere VM-deltagere. Henrik Them - som var en del af VM-truppen - måtte ved den lejlighed desværre udgå, men senest vendte han tilbage i fin stil, da han i pinsen blev en suveræn vinder af Nykredit Aarhus Halvmaraton.

"VM Halvmaraton for nylig viste, at der er grøde i dansk langdistanceløb, og at en samlet satsning på flere løbere kunne give en effekt. Det er på den baggrund, at vi nu har valgt at stille med et hold," lyder det fra sportschef Thomas Bøgh, som samtidig glæder sig over, at en ny samarbejdspartner, Boligselskabet Sct. Jørgen og Nykredits fælles løbeklub i Viborg, har muliggjort denne ekstraordinære satsning.

En flot, men svær rute
De schweiziske arrangører har udtænkt en flot og spektakulær maratonstrækning, som dog næppe egner sig til hurtige tider. På den 10 km lange rundstrækning skal deltagerne således fire gange kæmpe sig op ad den samme stejle stigning på ca. 50 højdemeter. Som det var tilfældet ved VM Halvmaraton, er det de tre hurtigste deltagere fra hvert land, som tæller i holdkonkurrencen.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design