Loading...

NYHEDER OM LØB

Børn løb om kap i Bernstorffsparken

22. april 2014 · Jeppe Weinreich

Inspireret af det kommende VM løb hundredevis af børn fra de lokale skoler torsdag halvmaraton i Bernstorffsparken i Charlottenlund. Ikke 21097,5 meter, men decimeter blev der løbet på en flot forårsdag.

I sidste uge blev der arrangeret to løb for børn mellem 6 og 9 år. Torsdag i Bernstorffsparken og fredag i Utterlev Mose. Ruterne var i begge tilfælde 2,1 km, og der blev i dén grad gået til den, da børn i hundredevis spænede om kap med hinanden. Mange af poderne fik høstet værdifuld erfaring på den hårde måde: Man skal nemlig ikke lægge alt for stærkt ud, når ruten er så lang. I mål var der både smoothies og små pakker med Kelloggs.

Løbene er et projekt under Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, som MotionDANMARK og Dansk Atletik Forbund bakker op om, og fra alle sider var der stor begejstring for arrangementet. Med herlig forårssol og næsten 15 grader torsdag blev det en dag, som børnene ikke lige glemmer med det samme. "Det var simpelthen så fint og skønt med alle de dejlige børn!" og "Jeg tror næsten vi bliver nødt til at gøre det igen!" lød det samstemmende fra lærere og pædagoger på de skoler, som leverede de mange deltagere.

Torsdag var der ikke færre end 510 tilmeldte børn og fredag ca. 200 børn fra fritidshjem i Nordvest-kvarteret. Børnene fra fritidshjemme løb i småregn, men med helt samme entusiastiske tilgang samt smoothies og medaljer i mål.

D.A.F

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

45 43 26 23 20

daf@dansk-atletik.dk

DGI Løb

Vingsted Skovvej 1

7182 Bredsten

+45 7940 40 40

info@dgi.dk

MotionDANMARK er en del af

© Copyright MotionDANMARK - Website af DNA Design